Gå til hovedindhold

Kom godt i gang med Stofa SuperWifi

- Nokia Beacon 1

Du kan hente vejledningen som pdf eller følge vejledningen herunder:

  1. Dit nye Stofa SuperWifi
  2. Indholdet i din SuperWifi-kasse
  3. Vigtigt at vide før du går i gang
  4. Opsætning af SuperWifi
  5. Brug af appen ”Nokia WiFi” (valgfrit)
  6. Værd at vide
 

1. Dit nye Stofa SuperWifi

Tillykke med dit nye Stofa SuperWifi.

Dit Stofa SuperWifi består af én til fire enheder fra Nokia, som teknisk hedder Nokia Beacon 1. Her i vejledningen kalder vi det en SuperWifi. Den ser således ud:

Det gode tip:

Antallet af enheder kommer an på dit behov og dit hjem. For eksempel hvor stor din bolig er, hvor mange etager du har, og hvilken type skillevægge du har. Du kan altid starte med en eller to SuperWifi-enheder og bestille flere senere, hvis det er nødvendigt, eller hvis dit behov ændrer sig.

SuperWifi
 

2. Indholdet i din SuperWifi-kasse

Super Wifi Nokia

SuperWifi-enhed

Strømforsyning

Strømforsyning

Internetkabel

Netværkskabel

SuperWifi kom i gang

Din Kom godt i gang-vejledning
 

Sikkerhedsinstruktioner (Warranty & Safety info)

 

3. Vigtigt at vide før du går i gang

Har du allerede købt andet udstyr, der skal forbedre dit wifi? Så kan du blot slukke for det nu. Du skal nemlig ikke bruge det længere, når du har opsat dit SuperWifi. Det skyldes, at de forskellige wifi-netværk forstyrrer hinanden. Hvis der er flere tilgængelige wifi-netværk i dit hjem, kan din smartphone, tablet eller computer ikke finde ud af, hvilket wifi de skal være tilsluttet.

Vi sørger for, at dit standard-wifi automatisk bliver slukket, når dit SuperWifi er sat op. Har du selv købt en ekstra router udover dit modem (hvis du har internet via kabel-tv-nettet) eller din fiberboks (hvis du har internet via fiber), skal routeren stadig være tændt. Du skal blot slå wifi fra i routeren.

Hvis du har bestilt flere SuperWifi-enheder, vælger du selv, hvilken enhed du vil sætte op først.

Vær opmærksom på:
  • Den første SuperWifi-enhed skal være kablet til dit modem (internet via kabel-tv-nettet) eller din fiberboks (internet via fiber). Har du en router, der er koblet til din fiberboks, skal du kable den første SuperWifi til routeren
  • Når du tilslutter en SuperWifi-enhed, kan der gå et par minutter, før den lyser turkis. Lyset i din enhed vil blinke, indtil den er klar.
  • Efter du har opsat SuperWifi, og dine enheder lyser turkis, begynder de at søge efter nye softwareopdateringer. Hvis der er en ny softwareopdatering tilgængelig, henter dine SuperWifi-enheder automatisk opdateringen. Du kan derfor opleve, at dine enheder genstarter inden for 30-60 minutter, efter du har sat dem op. Du skal ikke foretage dig noget.
 

4. Opsætning af SuperWifi

1. Tilslutning af SuperWifi til fiberboks/router/modem
  • Sæt netværkskablet i SuperWifis blå WAN-port og i din fiberboks/router eller modems gule LAN-port (hvis du skal sætte kablet i fiberboks – vælg gul port længst til venstre)
  • Tilslut derefter strømkabel i SuperWifi og tænd
  • Afvent at SuperWifi lyser turkis (kan tage et par minutter)

    Hvis du kun skal have én SuperWifi i din bolig, er du nu klar til at sætte dine enheder (mobiler, tablets, computere) til dit nye wifi. Du finder netværksnavn (SSID) og wifi-kode (WiFi Key) i bunden af SuperWifi (det er også denne der gælder, hvis du opsætter flere SuperWifienheder). Vi anbefaler, at du ændrer netværksnavnet og wifi-koden for at øge din online sikkerhed. Du kan skifte netværksnavn og kode ved hjælp af Nokia WiFi app’en – se hvordan du gør under punkt 5.

    VIGTIGT – denne SuperWifi skal blive ved med at være kablet til fiberboks/router/modem.
2. Tilslutning af din anden SuperWifi
  • Sæt netværkskablet i den første SuperWifi enheds gule LAN-port og i den anden SuperWifi enheds blå WAN-port
  • Tilslut derefter strømkabel i den anden SuperWifi og tænd
  • Afvent at den anden SuperWifi også lyser turkis (kan tage et par minutter)
3. Placering af den anden SuperWifi i din bolig
  • Du kan nu fjerne netværkskablet og flytte din anden SuperWifi med strømforsyning til et sted i boligen, som ikke er alt for langt fra den første SuperWifi - men gerne centralt i boligen og placér den så højt som muligt, så dit wifi dækker din bolig mest optimalt.

    Du behøver ikke sætte netværkskabel i din SuperWifi nr. 2 i igen. Du skal blot sætte strøm til din SuperWifi, når du har fundet et passende sted at stille den. Der kan godt gå et par minutter, før den lyser (turkis, gul eller rød).

    Du får hjælp af lyset på din anden SuperWifi. Er den for langt fra den første SuperWifi, vil den lyse rød. Den kan også lyse gult, hvis det ikke er helt optimalt. Vælg et sted, hvor enheden fortsat lyser turkis.

    Har du flere etager i din bolig, vil det nok være nødvendigt med en SuperWifi på hver etage, og det er også et godt råd, at enhederne maksimalt skal række gennem to murstensvægge.

    Hvis du skal have flere SuperWifis i dit wifi-netværk, følger du blot denne vejledning fra punkt 2.
4. Ændring af netværksnavn og wifi-kode

Når du har sat dit Stofa SuperWifi op, skal du huske at ændre netværksnavn og wifi-kode på alle computere, tablets og smartphones, der bruger dit wifi – husk også din tv-boks, dit alarmsystem, Sonos-anlæg og andet, der bruger wifi. Du kan finde hjælp til at gøre det på stofa.dk/hjaelp/guides-opsaetning.

 
Nokia Wifi app

5. Brug af appen ”Nokia WiFi” (valgfrit)

Du kan med fordel downloade ’Nokia WiFi’ app i Google Play eller App Store, hvis du for eksempel gerne vil:

  • Ændre netværksnavn og/eller wifi-kode
  • Aktivere/ændre et gæstenetværk
  • Sluk/tænd for LED-lys på SuperWifi
  • Se en oversigt over de mobiler, tablets, computere osv., du har på dit wifi, hvilken SuperWifi de er tilsluttet osv.
  • Se en oversigt over dine SuperWifis, og hvor godt de kører

Hvis du ikke har behov for ovenstående funktioner, behøver du ikke bruge Nokia WiFi appen. Ønsker du at bruge appen, skal det ske, efter du har opsat SuperWifi, som beskrevet i denne vejledning.

Sådan gør du:
  1. Start med at tilslutte din smartphone til dit nye wifi. Du finder netværksnavn (SSID) og wifi-kode (WiFi Key) i bunden af den første SuperWifi.
  2. Download og åbn appen ”Nokia WiFi” og tryk på ”Log på”.
  3. Skriv ”admin” og wifi-kode (WiFi Key) fra bunden af den første SuperWifi.
  4. Så er du logget ind og befinder dig på skærmbilledet ”Hjem”.

Har du brug for hjælp til at bruge appen og udnytte de ekstra muligheder, kan du finde hjælp på stofa.dk/hjaelp/nokia-app.

Download app'en via App StoreDownload app'en via Google Play

     

    OBS

    • Hvis du ændrer wifi-koden, må du ikke vælge specialtegn eller bogstaverne æ, ø eller å.
     

    6. Værd at vide

    Er du ny kunde, skal du benytte netværksnavn og wifi-kode fra dit nye SuperWifi. Du skal se bort fra det netværksnavn og wifi-kode, som du kan have fået i din ordrebekræftelse eller på sms.

    Har du et Sonos-anlæg, skal dine Sonos-højtalere stå minimum 1.5 meter fra din SuperWifienhed.

    Du kan med fordel bruge kablet internet til disse ting

    Du vil altid miste lidt hastighed, når du bruger wifi fremfor kablet internet. Derfor er der nogle situationer, hvor det er bedre at bruge kablet internet end wifi. Vi anbefaler, at du bruger kablet internet ved at slutte et kabel fra din SuperWifi-enhed til:

    • Spilkonsoller – fx Nintendo, Xbox og PlayStation
    • Dit Apple TV
    • Din gaming computer
    • Dit tv med adgang til internet
    • Din tv-boks