Gå til hovedindhold
 

Underholdning på en ny og nemmere måde

Du kan samle al din underholdning ét sted, søge på tværs af det hele og få adgang til dine apps direkte
fra Stofa Tv-boksen.

  • Saml både streamingtjenester, streamingarkiver, 7 dags arkiv, apps og tv-kanaler på Stofa Tv-boksen og søg på tværs af al din underholdning på én gang.
     
  • Få én samlet indgang til din underholdning og få alt dit indhold vist side om side.
     
  • Nem og hurtig adgang til dine apps. Installér dine yndlings-apps direkte fra Play Store og sammensæt dit eget underholdningsunivers.
     
  • Hurtig adgang til Google. Søg i Google eller spørg din Google Assistant.
 

Se tv, når det passer dig

Brug StartForfra-knappen på din fjernbetjening til at starte et program på en tv-kanal forfra. Du kan også vælge at pause eller spole tilbage. I arkivet og tv-guiden kan du gå op til syv dage tilbage og se de fleste programmer forfra.

Sådan gør du:

A. Find det ønskede program i tv-guiden eller vælg det program, du ser.

B. Tryk på “Start Forfra”, hvis programmet stadig er i gang på kanalen. Tryk “Afspil”, hvis du har fundet programmet i vores arkiv.

C. Nu starter dit program. Du kan pause og spole tilbage med din fjernbetjening.

D. Du kan også finde programmerne via menupunkterne "Film", "Serie", "Børn" og "Udsendelser".

 

Se dine streamingarkiver

Din tv-pakke fra Stofa er fyldt med streamingarkiver, som du har direkte adgang til fra din Stofa Tv-boks. Du kan fx se DR TV, Disney Xtra, TNT Play, Paramount Network, Cartoon Network, Nick+, Viasat FilmFavoritter, MTV, National Geographic+ afhængig af din tv-pakke. Og du kan tilkøbe C More, Viasat Film og HBO Nordic. Du kan se indholdet i alle vores tv-pakker her.

Sådan gør du:

A. Vælg menupunktet "Leverandør" på forsiden.

B. Vælg den tjeneste, du vil se, og find det indhold, du vil se.

C. Du kan også finde indholdet fra dine streamingtjenester og -arkiver frem via menupunkterne "Film", "Serie", "Børn" og "Udsendelser".

Når du har valgt indhold, kan du se, om det er en del af dit abonnement. Vil du have adgang til indhold, som ikke er i dit abonnement? Kontakt os, så hjælper vi dig.

 

Optag og gem

Du kan optage programmerne fra næsten alle dine tv-kanaler direkte på din Stofa Tv-boks.

Sådan gør du:

A. Tryk ”Optag” på din fjernbetjening, når du er i tv-guiden, eller når du ser det program, du vil
optage.

B. Du finder dine gemte optagelser i menuen ”Optagelser”.

C. Du kan også se de gemte optagelser med Stofa WebTv-appen på din tablet, telefon, computer og dit Apple TV.

D. Du kan også optage i Stofa WebTv-appen og afspille på Stofa Tv-boksen. Alle optage-funktionerne virker på tværs af tv-boksen og WebTv-appen.

 

Favorit - Find dit yndlingsindhold

Med favorit-knappen kan du markere dine favoritprogrammer, så du nemt kan finde dem igen.

Sådan gør du:

A. Vælg programmet i arkiverne.

B. Tryk på favorit-knappen på din fjernbetjening.

C. Nu er dit program gemt som favorit. Du finder det i menupunktet ”Mine favoritter”.

Lej film fra sofaen
Du kan leje mere end 5.000 film på din Stofa Tv-boks. Og der kommer hele tiden nye titler, så der altid er noget for enhver smag. Vælg mellem premierefilm, klassikere, børnefilm og meget mere.

Sådan gør du:

A. Vælg menupunktet ”Lejefilm”.

B. Find den film eller serie, du gerne vil leje.

C. Indtast den 4-cifrede pinkode som du finder i din ordrebekræftelse.

 

Få adgang til dine apps direkte fra din Stofa Tv-boks

Du har mulighed for at installere apps direkte fra Google Play på din Stofa Tv-boks, når du har en
Google-konto. Du kan fx installere TV 2 Play, HBO Nordic, YouTube, Dplay, Viaplay og mange flere.

Sådan gør du:

A. Gå ind i Google Play, der ligger som en selvstændig app under menupunktet ”Apps og spil”.

B. Søg på den app, du ønsker at installere.

C. Indtast din Google-konto og kodeord i Google Play, hvis det ikke allerede er gjort.

D. Tryk ”Installer” og følg guiden.

 

Hurtig søg - Søg kun i den enkelte app

Brug Mikrofon-knappen til at søge i den app, du har åben. Hvis du befinder dig i Stofa app’en, vil du kun søge i Stofa-indhold.

Sådan gør du:

A. Tryk på mikrofon-knappen på din fjernbetjening.

B. Indtal dit søgeord, når mikronfon-ikonet er rødt.

C. Indtast søgeord ved at trykke på pil til højre på fjernbetjeningen først.

D. Skriv dit søgeord og tryk ”søg”.

 

Søg på tværs af dit indhold med Google

Brug Google-knappen til at søge på tværs af dine downloadede apps og film, serier og udsendelser i dit Stofa-abonnement.*

Sådan gør du:

A. Tryk på Google-knappen på din fjernbetjening.

B. Søg via stemmesøgning. Tryk på Googleknappen, og stil dit spørgsmål.

*Det kræver, at de respektive apps har åbnet op for muligheden for søgning gennem Google-knappen.

 

Indbygget Chromecast

Din Stofa Tv-boks har en indbygget Chromecast. Du behøver altså ikke købe en Chromecast for at få caste indhold fra tablet, telefon og computer op på dit tv.

Sådan gør du:

A. Vælg ”Cast” funktionen, næste gang du ser tv på din tablet, telefon og computer.

 

Nem adgang til tv-kanaler fra Google

Alle dine tv-kanaler fra Stofa er i din tv-guide. Men du kan også tilføje tv-kanaler fra apps - fx Google Play Film. Så har du al din underholdning ét sted og kan skifte mellem tv-kanaler fra Stofa og fra apps i din tv-guide.

Sådan gør du:

A. Vælg ”Indstillinger”.

B. Vælg ”Kanaler fra apps”. Her kan du se de tv-kanaler, du kan tilføje ud fra de apps, du har hentet i Play Store.

C. Tilføj og fjern tv-kanaler ved at klikke ”OK” på dem.

 

Lær din fjernbetjening at kende

Power
Tænd/sluk.

Favoritter
Tilføj film, serier eller programmer til favoritlisten.

Tekst-tv

Sidste kanal
Skift tilbage til den sidste tv-kanal, du så.

Stofa
Tryk for at komme tilbage til Stofa-forsiden med menupunkterne.

Guide
Kom til tv-guide.

App
Se en oversigt over alle dine apps og få adgang til Google Play.

Info
Få vist informationer om det valgte program.

Stemmesøgning
Hvis du søger i Stofa app’en, finder du alt dit indhold fra Stofa. Hvis du søger i Googles univers, finder du alt dit indhold fra Stofa samt indholdet i de apps, du har åbnet.*

Optag
Brug funktionen til at optage programmer. Find det ønskede program i tv-guiden eller på den kanal du ser og tryk “optag”.

Google
Søg på tværs af programmer, apps og tjenester på én gang eller få Google til at svare på dine spørgsmål.*

Lydstyrke
Skru op og ned for lyden.

StartForfra
Start det program du ser forfra.

Pause, spol frem og spol tilbage
Bruges til at pause og spole i dine programmer.

*Det kræver, at de respektive apps har åbnet op for muligheden for søgning gennem Google-knappen

Knapper fjernbetjening
 

Hjælp til din fjernbetjening

Hvis din fjernbetjening ikke virker eller er langsom, kan du prøve at parre din fjernbetjening med tv-boksen igen via bluetooth.

Sådan gør du:

A. Tryk på ”OK” og ”0” på samme tid og hold dem nede, indtil fjernbetjeningens diode begynder at blinke rødt. Vent minimum 3 sekunder og tryk igen på ”OK”.

Har du stadig problemer med din fjernbetjening, skal du kontakte os.

Hjælp til fjernbetjening