Vejledning til kanalsøgning på dit tv
Det er forskelligt, hvordan du finder opsætning af kanalerne - det afhænger af producenten og modellen på dit tv.
Har du problemer med dit tv-signal?
Så kan det skyldes, at nye mobilsignaler og andre trådløse teknologier kan forstyrre kvaliteten af dit tv-billede, hvis dine stik og kabler ikke er i orden.

Hvilken tuner har dit tv?
Du kan få dine tv-kanaler digitalt, hvis du har en fladskærm med indbygget DVB-C tuner. Det står som regel på bagsiden af fladskærmen hvilken tuner, der er indbygget. Hvis du er i tvivl, kan du kigge i betjeningsvejledningen eller på internettet.
De fleste fladskærme kan lave en automatisk kanalsøgning. Når du går i gang, skal du sørge for at lave en digital søgning og ikke analog. I starten bliver du muligvis blive bedt om at vælge DVB-T (antenne) eller DVB-C (kabel-tv) - her skal du vælge DVB-C.
Kan tuneren ikke finde kanalerne? Så indtast manuelt følgende:
- Frekvens: 346 MHz (346000 kHz)
- Netværks-ID: 0
- Modulation: 64 QAM
- Symbol rate: 6900 KS
Til dig med Stofa Tv-boks
Alle dine tv-kanaler fra Stofa er i din tv-guide. Men du kan også tilføje tv-kanaler fra apps - fx Google Play Film. Så har du al din underholdning ét sted og kan skifte mellem tv-kanaler fra Stofa og fra apps i din tv-guide.
A. Vælg ”Indstillinger”.
B. Vælg ”Kanaler fra apps”. Her kan du se de tv-kanaler, du kan tilføje ud fra de apps, du har hentet i Play Store.
C. Tilføj og fjern tv-kanaler ved at klikke ”OK” på dem.
Kan du ikke finde kanalerne?
Mange kanaler sendes både kodet og ukodet på anlæg med fri digital-tv. Det betyder, at dit tv i nogle tilfælde starter med at finde den kodede version. Kigger du videre i kanallisten, vil du i de fleste tilfælde også finde den ukodede version. På enkelte tv kan det være nødvendigt at foretage søgningen "inklusiv krypterede kanaler".
