
Om TV 2
TV 2 har et mangfoldigt programudbud, der omfatter nyheder, underholdning, sport, dansk fiktion, dokumentar og livsstil, aktualitet, spillefilm, morgen-tv og meget mere. Med det brede udbud er TV 2 kendt for en lang række programmer, blandt andet ’Station 2’, ’Badehotellet’, ’Vild med dans’, ’Kurs mod fjerne kyster’ og ’Operation X’.
Med TV 2 får du:
- Nyheder, aktualitet og dagsordenssættende dokumentarer
- Livsstilsprogrammer
- Underholdning
- Danske tv-serier
- Live-dækning af nationale begivenheder
- Magasinprogrammer som ’Go’ morgen Danmark’ og ’Go’ aften Danmark’
- Sport
TV 2 er den hovedkanal i Danmark, som sender flest danske programmer. Kanalen har desuden øget sit fokus på nyheder, aktualitet, dokumentar og livsstils-tv, der har betydning for danskernes hverdag.
Hvis du er vild med film, kan du i weekenden – typisk fredag, lørdag og søndag fra kl. 21 - læne dig tilbage og se en go’ film helt uden afbrydelser.
Du finder det hele på TV 2: sportsbegivenheder, quizprogrammer, et væld af serier og populære dokumentarprogrammer.