Gå til hovedindhold

National Geographic

Om National Geographic

National Geographic er begavet underholdning med noget på hjerte. Med hjælp fra verdens bedste forskere, fotografer, journalister og filmfolk, tager kanalen dig med på en rejse til de mest afsidesliggende hjørner af kloden, de fjerneste afkroge af sindet og de dybeste sprækker i historien i et forsøg på at vise, hvordan vores liv er flettet sammen af spørgsmål, der påvirker, hvor vi er i dag, hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen.

Her er med andre ord noget for enhver smag, hvad enten du er til store fisk, fede biler, alternative måder at leve på, drama, smukke billeder eller dramatisk natur. Men fælles for det hele er, at mennesket er i centrum, og at programmerne får dig tættere på de historier, der betyder noget.

National Geographic giver dig:

  • Verdens bedste dokumentarer om videnskab, ekspeditioner, natur og mennesker
  • Programmer, der gør dig klogere på den sjove måde
  • Begavet underholdning med noget på hjerte

National Geographic er især kendt for de stærke dokumentarer – eksempelvis 'Before the Flood' med Leonardo DiCaprio og hybridserien MARS om den første bemandede mission til Mars i 2033.

Forårets store nye program er dog GENIUS - Ron Howards helt nye dramaserie om hvordan en ung man ved navn Albert blev til geniet Einstein. Serien fortæller den dramatiske, inspirerende og ufortalte historie om Albert Einsteins liv, hans kamp for accept i sit hjemland, sin familie og den akademiske verden og ikke mindst om hans uortodokse kærlighedsliv.

Og så vender seerfavoritter som 'Dum, Dummere. Derfor!' og ”Undersøgelse af flystyrt” snart tilbage med helt nye sæsoner.

Det mener Stofa

Klog, faktuel underholdning til dig, der vil vide mere om teknologi, naturhistorie, arkæologi og naturens mysterier.