Gå til hovedindhold
eSportsTV logo
eSportsTV

Om eSportsTV

eSportsTV giver dig det bedste inden for esport og online gaming.

Kanalen viser hvert år mere end 1.500 timers live esport og gaming med de førende esports-stjerner og de professionelle esports-ligaer og -mesterskaber som ESLOne, Intel® Extreme Masters, ESL Pro League og DreamHack.

På eSportsTV kan du se esport, når det er allerbedst. Kanalen er ikke kun for hardcore gamere med stor viden inden for esport – det er underholdning på højt plan, hvor vi alle kan være med. Hvem bliver ikke grebet af taktik, action og store præmiesummer i en skøn forening?

Kanalen er engelsksproget og viser indhold alle døgnets timer.

Det mener Stofa

Masser af underholdning inden for eSport og online gaming. Kanalen sender mere end 2000 timers live-eSport om året og viser nogle af de største ligaer og mesterskaber. 

Hvad er esport?

Esport er computer- og konsolspil på højt plan med store konkurrencer og står for Electronic Sport. Det spås til, og er allerede, den nye, store sportsgren, og den vækster hastigt.

Esport rummer mange forskellige konkurrencer og spil, blandt andet CS:GO, Dota 2 og League of Legends. Deltagerne spiller i hold mod hinanden – ligesom for eksempel fodbold og håndbold. Nogle af de meste kendte hold er:

  • Astralis, North, Heoric og FaZe, der blandt andet konkurrerer i Counter Strike Global Offensive (CS:GO)
  • Evil Geniuses, der blandt andet konkurrerer i Dota 2
  • SK Gaming, der blandt andet konkurrerer i League of Legends

Er du CS-fan og mangler en oversigt over CS:GO-kampe? På HLTV.org kan du både finde igangværende og afsluttede kampe. Her kan du også læse de seneste nyheder på CS-scenen.

Esport i Danmark

I Danmark er esport for alvor på vej frem, og interessen bliver kun større i fremtiden. Der er allerede 650.000 danskere, der dyrker sporten jævnligt.

Vidste du for eksempel, at en lang række efterskoler tilbyder esports-linjer og –valgfag? Her lærer de studerende om alt fra taktik og strategi til teamwork, for esport er meget mere end ”bare” computerspil foran en skærm.