Gå til hovedindhold
Boomerang Logo
Boomerang Se kanalen på Ekstrakanalen i oktober

Om Boomerang

Boomerang er en børnekanal for de mindste, men mange programmer appellerer også til resten af familien. Her finder du klassiske tegnefilm som Tom & Jerry, men også nyere tegnefilm som Mr Bean. Alt tale er naturligvis på dansk.

På Boomerang finder du et bredt udvalg af tegnefilm, der kan samle familien på kryds og tværs. Her er både underholdning til fredag aften og søndag morgen. Kanalen giver dig:

  • De mest elskede tegnede klassikere fra Warner Bros Studios
  • Nye favoritter som F for Får og Bunnicula
  • Dansk tale

På kanalen kan du blandt andet se gode gamle Inspector Gadget. Du kan også se Scooby Doo, hvor Scooby og hans venner ofte kaster sig ud i at opklare mysterier og forbrydelser. Derudover er der også en klassiker som Looney Tunes.

Du finder også nyere serier på Boomerang som for eksempel Mr Bean, hvor han tager på sjove og vilde hverdagseventyr med sin bedste ven Teddy. Eller F for Får, der handler om Frode Får og livet på en lille bondegård. Her følger man Frode Får og hans forskellige og mærkværdige oplevelser som leder af en usædvanlig fåreflok.

Boomerang sender også animationskomedien Bunnicula om den særlige kanin Bunnicula. Bunnicula er en vampyrkanin, der får næring og superkrafter fra forskellige grøntsager i stedet for at drikke blod. I serien følger man Bunnicula, hans ejer Mina og hendes to andre kæledyr, den paranoide kat Chester og den godmodige hund Harold. Sammen oplever de alverdens eventyr, som Bunniculas superkræfter og nysgerrige væsen ofte både er årsag til og løsning på.

Oplev mere af Boomerang

Det mener Stofa

Et sjovt og sikkert sted for de mindste – men også et stort hit blandt forældre med sine klassiske serier, der vækker minder.