Gå til hovedindhold
Stofa er en del af Norlys

Sådan ser du Stofa Tv med Chromecast

Med Chromecast og Stofa WebTv-appen kan du spejle dit indhold op på tv-skærmen. Så har du adgang til din underholdning fra Stofa på din tv-skærm.

Sådan kommer du i gang

1. Sæt din Chromecast i dit tv og download Google Home-app’en på din smartphone eller tablet. Den skal du bruge til at forbinde din Chromecast til dit wifi. Når de er forbundet, er du klar til at bruge din Chromecast.

2. For at spejle indhold fra din smartphone eller tablet til dit tv, skal du åbne Stofa WebTv-app’en på din enhed. Her skal du trykke på Chromecast-ikonet oppe i højre hjørne.

3. Du får nu vist en liste med mulige Chromecast-enheder på samme netværk som din smartphone eller tablet. Vælg din Chromecast på listen - du kan se navnet på din Chromecast i Chromecast-app'en. 

4. Når forbindelsen mellem din Chromecast og din Stofa WebTv-app er oprettet, vælger du den udsendelse, film eller serie du gerne vil se, og det vises på din tv-skærm.

5. Hvis du vil afbryde forbindelsen, trykker du blot på Chromecast-ikonet igen og vælger ”afbryd forbindelse”.

Husk, at din Chromecast og smartphone eller tablet skal være koblet på det samme trådløse netværk.

Chromcast