Gå til hovedindhold

Værd at vide om netneutralitet

Netneutralitet på kabel-tv-nettet
 

Trafikstyring

Stofa foretager ikke nogen prioritering af din trafik på internetforbindelsen. Hvis du har Stofa Telefoni (VoIP), sikrer vi, at telefonitrafikken har prioritering til at levere en tilstrækkelig kvalitet.

For at benytte Port 25 til opsætning af e-mail server, kan der være særlige krav til fast IP-adresse.

Stofa blokerer for adgang til hjemmesider hvis pålagt ved dom/forudgående retskendelse.

 

Kapacitet

Når du køber en forbindelse ved os, sørger vi for at levere lidt mere kapacitet end det, vi skriver.

Det gør vi, fordi en lille del af kapaciteten bruges til det, man kalder overhead. Det kan sammenlignes med nødsporet og autoværnet på motorvejen. Det er en del af vejen, men skal ikke bruges til at køre på.

Den markedsførte hastighed er en forventet gennemsnitshastighed og gælder ved en kablet forbindelse mellem din enhed f.eks. computer og modemmet.

Hvis du benytter wifi, vil du opleve en lavere hastighed end den annoncerede. Dette skyldes, at mange udefra kommende forhold, kan gøre hastigheden lavere. Det kan f.eks. være andre wifi-netværk (naboens), babyalarmer, gamle mikrobølgeovne etc.

Du kan i nogle tilfælde opleve lavere hastigheder end den bestilte i forbindelse med forbigående spidsbelastninger i coax-nettet. Coax-nettet udbygges løbende for at modvirke dette.

Særligt for 1000/100 Mbit gælder, at grundet tekniske forhold vil den effektive hastighed være minimum 900/100 Mbit ved kablet forbindelse.
 

Tv via Stofa Tv-boks

Når du ser tv via din Stofa Tv-boks, så bruger du en del af din internetkapacitet til dette. Det betyder blandt andet, at hentning af store filer eller anden brug af internettet kan gøre, at billedet på dit tv bliver lidt mindre skarpt.

Det er derfor, vi anbefaler du mindst har 30/30 Mbit internet, hvis du ønsker at have én tv-boks.

Hver tv-boks bruger op til 10 Mbit af dit internet, når den er i brug.

 

Tv via kabel-tv-stikket

Hvis du benytter Stofa Tv via kabel-tv-stikket i væggen, vil det ikke påvirke internetforbindelsen.

 

Tjenester

Streamingtjenester som Stofa Tv-app, HBO, TV2 Play og DRTV benytter internetforbindelsen. En streamingtjeneste vil typisk bruge 4-20 Mbit pr. enhed, afhængig af kvaliteten, du streamer med. Dette gælder uanset om du streamer via din Stofa Tv-boks, tablet eller andre enheder tilkoblet din internetforbindelse.

 

Øvrigt

I Stofas generelle vilkår fremgår af afsnit 15, hvilke afhjælpende foranstaltninger, der står til rådighed for forbrugeren ved uoverensstemmelse mellem bestilte og leveret tjeneste.

 

Netneutralitet på fiber-nettet


Trafikstyring

Stofa foretager ikke nogen prioritering af din trafik på internetforbindelsen. Hvis du har Stofa Telefoni (VoIP), sikrer vi, at telefonitrafikken har prioritering til at levere en tilstrækkelig kvalitet.

For at benytte Port 25 til opsætning af e-mail server, kan der være særlige krav til fast IP-adresse. På fiber levereret via Verdo fibernet er port 25 lukket på privatabonnementer.

Stofa blokerer for adgang til hjemmesider hvis pålagt ved dom/forudgående retskendelse.

 

Kapacitet

Når du køber en forbindelse ved os, sørger vi for at levere lidt mere kapacitet, end det vi skriver.

Det gør vi, fordi en lille del af kapaciteten bruges til det, man kalder overhead. Det kan sammenlignes med nødsporet og autoværnet på motorvejen. Det er en del af vejen, men skal ikke bruges til at køre på.

Al den kapacitet, du køber, kan benyttes til internet. Så hvis du har bestilt 200/200 Mbit, garanterer vi, at der minimum er 200/200 Mbit internet tilgængelig.

Den markedsførte hastighed gælder ved en kablet forbindelse mellem din enhed og vores fiberboks eller den udleverede router.

Vi kan dog kun garantere hastigheden, hvis der testes med nyere udstyr og godkendte kabler.

Hvis du benytter internettet via wifii, vil du opleve en lavere hastighed end det annoncerede. Dette skyldes, at mange udefra kommende forhold, kan gøre hastigheden lavere. Det kan f.eks. være andre wifi-netværk (naboens), babyalarmer, gamle mikrobølgeovne etc.

Særligt for 1000/1000 Mbit gælder, at grundet tekniske forhold kan den fulde hastighed ikke garanteres, men leveres med en effektiv garanteret hastighed på 900/900 Mbit ved kablet forbindelse.
På ældre typer af fiberbokse og fiberudstyr kan du opleve, at hastigheden 100/100 Mbit ikke kan opnås fuldt ud.

 

Tv via Stofa Tv-boks

Når du ser tv via din Stofa Tv-boks, bruger du en del af din internetkapacitet til dette. Det betyder blandt andet at hentning af store filer eller anden brug af internettet kan gøre, at billedet på dit tv bliver lidt mindre skarpt.

Det er derfor, vi anbefaler, du mindst har 30/30 Mbit internet, hvis du ønsker at have en tv-boks.

Hver tv-boks bruger op til 10 Mbit af dit internet, når den er i brug.

 

Tv via kabel-tv-udgangen

Hvis du benytter Stofa Tv via RF-udgangen på din fiberboks, vil det ikke påvirke din internetforbindelse.

 

Tjenester

Streamingtjenester som Stofa Tv-app, HBO, TV2 Play og DRTV benytter internetforbindelsen. En streamingtjeneste vil typisk bruge 4-20 Mbit pr. enhed afhængig af kvaliteten, du streamer med. Dette gælder uanset, om du streamer via din Stofa Tv-boks, tablet eller andre enheder tilkoblet din internetforbindelse.

 

Øvrigt

I Stofas generelle vilkår fremgår af afsnit 15, hvilke afhjælpende foranstaltninger der står til rådighed for forbrugeren ved uoverensstemmelse mellem bestilte og leveret tjeneste.