Gå til hovedindhold
Chromecast

Se Stofa Tv med Chromecast

Om Chromecast

Med Google Chromecast kan du streame tv, film, tv-serier og musik direkte fra din smartphone, tablet eller computer til dit tv. 

Hvis du har tv fra Stofa, kan du med et Chromecast let dele indhold fra Stofa Tv-appen og dine streamingtjenester op på din tv-skærm. Det giver dig nem og hurtig adgang til al den bedste underholdning fra Stofa direkte på din tv-skærm.

Chromecast er det rette til dig, der er Android-bruger, men du kan også benytte et Chromecast, hvis du er bruger af en iphone.

Sådan kommer du i gang

1. Når du skal opsætte din Chromecast, skal du starte med at indsætte den i en HDMI-port i dit tv. Derefter skal den have strøm - enten via det medfølgende USB-kabel (som du eventuelt kan sætte i en USB-port i dit tv, eller ved at sætte stikket i en stikkontakt).

2. Herefter downloader du Google Home-app’en på din smartphone eller tablet. Den skal du bruge til at forbinde din Chromecast til dit wifi. Når de er forbundet, er du klar til at bruge din Chromecast.

3. For at dele indhold fra din smartphone, tablet eller computer til dit tv, skal du åbne Stofa Tv-appen på din enhed. For at logge ind på Stofa Tv-appen, skal du bruge et MitLogin. Her skal du trykke på Chromecast-ikonet oppe i højre hjørne.

4. Du får nu vist en liste med mulige Chromecast-enheder på samme netværk som din smartphone eller tablet. Vælg din Chromecast på listen - du kan se navnet på din Chromecast i Chromecast-appen. 

5. Når forbindelsen mellem din Chromecast og din Stofa Tv-app er oprettet, vælger du den udsendelse, film eller serie du gerne vil se, og det vises på din tv-skærm.

6. Hvis du vil afbryde forbindelsen, trykker du blot på Chromecast-ikonet igen og vælger ”afbryd forbindelse”.

Husk, at din Chromecast og smartphone, tablet eller computer skal være koblet på det samme trådløse netværk. Du kan se hvilket netværk Chromecasten er koblet op på i Google Home-appen.

Bestil her 

Chromecast