Det skal være nemt for dig at være kunde hos os


Vi arbejder i øjeblikket på at forbedre flere af vores tjenester. Herunder kan du få svar på, hvad det betyder for dig.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor står der Norlys på min Betalingsservice-oversigt i stedet for Stofa?

Fremover vil du opleve, at der står Norlys på din Betalingsservice-aftale i stedet for Stofa. Det skyldes, at Stofa har skiftet navn til Norlys.

Dine priser og produkter er uændrede, og din betaling via Betalingsservice fortsætter, som den plejer.

Hvad sker der med min regning?

Du modtager din regning, som du plejer. Dine produkter og priser er de samme.
Den eneste forskel, du vil opleve, er, at der kommer nye farver og nyt logo på regningen.

Du kan finde hjælp til, hvordan du skal forstå din regning her.

Hvorfor har jeg fået et nyt kundenummer?

Du har fået et nyt kundenummer, som du blandt andet kan se på din regning i øverste højre hjørne. Dit nye kundenummer indebærer ikke nogen ændringer for dig, og du skal ikke gøre noget aktivt.

Hvorfor ser min selvbetjening anderledes ud?

Dit selvbetjeningsunivers har fået et nyt design, hvor vi løbende tilføjer nye funktioner, så du får mulighed for at betjene dig selv bedst muligt.

Du kan allerede nu få glæde af dit nye selvbetjeningsunivers. Gå ind på din selvbetjening her og log ind med  samme brugernavn og adgangskode, som du plejer.

Hvorfor får jeg pludselig driftsinformation på e-mail og/eller SMS fra Norlys?

Som noget nyt kan du få information om status på driften i dit område direkte på SMS. Du kan se, om du er tilmeldt driftsinformation på dit selvbetjeningsunivers under ’Konto’. Her kan du også ændre dit telefonnummer, tilmelde dig driftsinformation via e-mail eller afmelde servicen.

Tv

Jeg er blevet bedt om at logge ind på Norlys Play igen, men jeg kan ikke huske mine loginoplysninger. Hvad gør jeg?

Du kan opleve at skulle logge ind på Norlys Play-appen igen, fordi vi har opdateret appen. Det samme kan du opleve, hvis du ser tv via din tv-boks, Apple TV, Google TV og webbrowser.

Her skal du blot logge ind med samme brugernavn og adgangskode, som du plejer. 

Har du glemt din adgangskode, kan du klikke på ”glemt adgangskode”. Så får du tilsendt en e-mail med information om, hvordan du opretter en ny adgangskode.

 

Hvorfor kan jeg ikke længere se en oversigt over film, jeg tidligere har lejet?

Du kan fremover se dit forbrug af film, som du har lejet fra vores filmlejebutik, på din selvbetjening. Oversigten over, hvilke film du tidligere har lejet samt forbrug vil ikke længere være tilgængelig.  

Telefoni

Hvorfor kan jeg ikke længere se mine gamle regninger på telefoni?

Din regning har fået nyt design. Derfor vil din telefoni-opgørelse fremover se anderledes ud end tidligere. Du kan se telefoni-opgørelsen i det nye design på Mine Sider. Oversigten over dit telefoni-forbrug, der fremgik på de tidligere regninger, vil ikke længere være tilgængelige på selvbetjeningsuniverset.

Du kan finde hjælp til, hvordan du skal forstå din regning her.