Gå til hovedindhold

Hvad betyder internet for det digitale (ø)liv?

Internettet på Mandø er nu hurtigere end i nogle af verdens største millionbyer. Men hvorfor skal 28 øboer midt i vadehavet have adgang til noget af verdens bedste internet?

Fordi lynhurtigt og stabilt internet ikke kun er for dem, der bor i byerne, hvor det er nemt at komme til. Fremtidssikret internet er for alle – også dem, der bor i den yderste klitrække på Mandø. Øboerne skal nemlig også have godt wifi både i stuen og på børneværelset. De skal kunne streame og game uden udfald. Fuldstændig ligesom dig og mig.

På Mandø er godt internet en livsnerve på linje med tidevandet og brugsen, og derfor har 1000 Mbit internet vendt op og ned på øens dagligdag. Kig med her og se, hvilken forskel det har gjort.

Internettet på Mandø er nu hurtigere end i nogle af verdens største millionbyer. Men hvorfor skal 28 øboer midt i vadehavet have adgang til noget af verdens bedste internet?

bredbånd

Erhverv: Et løft til øens virksomheder

Forestil dig at skulle ordne online booking, opdatere hjemmeside og besvare mails. Uden internet. Fordi nettet gik ned for to dage siden, og det er ikke oppe igen før i morgen. Dét scenarie var velkendt på Mandø, før de fik internet fra Stofa – og det var ikke altid sjovt, fortæller Karin Hjorth Fredskild, ejer af øens Bed & Breakfast B&B Mandø og Cafe Mandøpigen:

”Før havde vi kun luftbåret internet, som blev sendt ud til os inde fra fastlandet. Men når der voksede en trætop op i signalet eller kom forstyrrelser udefra, kunne internettet forsvinde i flere dage. Så sad vi der og ventede på, at der kom en tekniker fra Strynø og fiksede tingene. Men når både booking, kassesystem, varebestilling, leverandørkontakten og alt muligt andet foregår online, svarer det jo til at lukke butikken ned i flere dage. Så det nye 1000 Mbit har virkelig gjort en forskel for forretningerne herovre ”.

Wifi

Turister: Vi tager på ferie for at koble fra – men ikke for at miste forbindelse

De danske småøer lever af turisme. Det er et livsvilkår, når man bor på en ø med 360° havudsigt. Og turister kræver internet. For det er en misforståelse, at vi tager på ferie for at være offline.

”Jeg har aldrig gæster, der ikke beder om wifi-koden. Det sker bare ikke”, fortæller Karin Hjorth Fredskild: ”Det er en fejl at tro, at folk kommer til Mandø for at lukke computerne ned. Jeg har flere, der bestiller et værelse for at arbejde i fred og ro eller for at skrive en eksamensopgave færdig. Eller fugleentusiaster, der skal fotografere sjældne vadehavsfugle eller på fotokursus. Og de skal altså have deres billeder uploadet så hurtigt som muligt til resten af verden. Så duer det jo ikke, at internettet ingenting kan”.

Sommerhus

En anden, der også har oplevet, hvordan hverdagen er forandret med det nye internet, er Ellen Christensen, øens brugsuddeler og sommerhusudlejer. Hun kan nu tilbyde gratis wifi i både sommerhusene og på Mandø Campingplads – og hun kan godt mærke, at det er blevet taget positivt imod: ”Før spurgte folk hele tiden, om vi ikke godt snart kunne få fikset det internet. For det betyder jo noget, om der er stabilt internet i hytten, når folk skal bestille deres ferie. Det gør det bare. Før virkede internettet jo kun halvdelen af tiden, og når det endelig virkede, var det ikke særlig godt. Så det nye net har virkelig givet både campinglivet og sommerhusene et løft!”.

Familieliv: Der er bare mere ro i stuen, når wifi’et virker

Hverdagen på Mandø er lidt anderledes end den, de fleste kender fra fastlandet. For øens unge mennesker bor inde på fastlandet i alle hverdagene, så de kan komme i skole og på uddannelse. Men i weekenden kommer de hjem til Mandø. Og det kan de andre øboer godt mærke – på godt og ondt.

Ellen

”Før i tiden forsvandt internettet jo fuldstændig, når de unge kom hjem på weekend og ferier og fandt deres mobiltelefoner og computere frem”, siger Ellen Christensen med et stort grin og forklarer, at forbindelsen ganske enkelt forsvandt eller blev så langsom, at den nærmest var ubrugelig: ”Vi andre bruger jo også nettet hele tiden. Min mand er tit online hjemme i stuen, så det gør bare en forskel, at der ikke er problemer med det længere. Det gør tingene lettere”.

Og Karin Hjorth Fredskild er enig: ”Jeg har en rigtig teenager på 18, der bare elsker at game. Og han er simpelthen lykkelig for det nye internet. Før kunne han godt sidde og slå hovedet ned i bordet, når signalet forsvandt igen og igen. Men nu duer det bare. Det er ikke så meget andet at sige, end at det virkelig har løftet stedet og øen”.

Mange online medier

 

Arbejde: Hjemmearbejde kræver godt internet

Ro og fordybelse på hjemmekontoret er skønt, når store opgaver skal gøres færdig, eller hvis logistikken skal tage hensyn til tidevandet. Og muligheden for at arbejde hjemme fra gør det også mere attraktivt at bosætte sig på en ø. Men det kræver virkelig, at internettet virker – hver gang. Også selvom dit hjemmekontor har udsigt til vadehavet og sandstrandene.

For det duer ikke, at e-mails ikke når ud af indbakken, eller at præsentationer og rapporter ikke kan uploades til det fælles drev, fordi internettet er ustabilt. Derfor har hjemmekontorerne på Mandø brug for, at nettet både er hurtigt (så det ikke skal tage flere kopper kaffe at få tingene sendt afsted), og at det er stabilt, så forbindelsen ikke falder ud igen og igen.

Hjemmearbejde

Mandø har dystet mod Manhattan i en bredbåndsduel for at se, hvem der har det hurtigste internet. Se, hvordan det gik.