Kanalsøgning med Stofa

Kanalsøgning

Har du ikke en Stofa boks, skal du foretage en ny kanalsøgning på dit tv for at se de digitale tv-kanaler.

 

Har du fladskærm med DVB-C tuner?

Du kan få dine tv-kanaler digitalt, hvis du har en fladskærm med indbygget DVB-C tuner.

De fleste fladskærme kan lave en automatisk kanalsøgning. Du skal sørge for at lave en digital søgning, ikke analog.
Det står som regel på bagsiden af fladskærmen hvilken tuner, der er indbygget. Er du i tvivl, så kig i betjeningsvejledningen eller på internettet.

NB: Du kan i nogle tilfælde blive bedt om at vælge DVB-T (Antenne) eller DVB-C (Kabel-tv) - her skal du vælge DVB-C.

 

Find kanalerne manuelt

Har tuneren problemer med at finde kanalerne, kan du manuelt indtaste følgende:

  • Frekvens: 346 MHz (346000 kHz)
  • Netværks-ID: 0
  • Modulation: 64 QAM
  • Symbol rate: 6900 KS

 

Til dig med Stofa SmartTv boks

Har du allerede SmartTv indstiller boksen selv evt. nye kanaler som for eksempel de nye digitale DR kanaler. De fleste kanaler får en ny digital plads, så hvis du har lavet en farvoritliste eller låst nogle kanaler, skal de indstilles igen.

 

Kan du ikke finde kanalerne?

Mange kanaler sendes både kodet og ukodet på anlæg med fri digital-tv. Det betyder, at dit tv i nogle tilfælde starter med at finde den kodede version. Kigger du videre i kanallisten, vil du i de fleste tilfælde også finde den ukodede version. På enkelte tv kan det være nødvendigt at foretage søgningen "inklusiv krypterede kanaler". 

 

Vejledning til kanalsøgning på dit Tv

Hvordan du på netop dit Tv finder opsætningen af kanalerne, afhænger i høj grad af producenten og modellen på dit Tv. Herunder finder du de mest gængse producenters vejledninger til kanalopsætning. 

 
Sony logo
Samsung logo
Philips logo
 
LG logo
Panasonic logo

Har du problemer med udfald og fejl på dit tv-signal?

Så kan det skyldes, at nye mobilsignaler og andre trådløse teknologier kan forstyrre kvaliteten af dit tv-billede, hvis dine stik og kabler ikke er i orden.

Læs meget mere og se, hvad du kan gøre for at forbedre dit signal.