Gå til hovedindhold

Fejlsøgning på din Stofa Tv-boks

Hvis du oplever problemer med din Stofa Tv-boks, kan du i nogle tilfælde selv få det til at virke igen.

Her finder du nogle af de fejl, der kan opstå - og som heldigvis er nemme at løse.

Kontrollér først følgende:
1)
At alle kabler er tilsluttet korrekt. Se her for guide
2) Om der er driftforstyrrelser i dit område. Se driftinformationer

tv-boks

Tre ting du kan gøre, som løser de fleste problemer

1. Ryd cache og data

Har du f.eks. problemer med at starte din optagelse eller er din kanalliste forsvundet, kan du løse problemet midlertidigt ved at rydde din cache og data.

Det gør du sådan:
For at rydde cache går du ind under menupunktet ’Indstillinger’, vælg ’System, vælg ’Apps’, vælg ’Stofa WebTv’ og dernæst: ”Ryd cache”.

Dernæst skal du rydde data. Det gør du ved at gå ind under menupunktet ’Indstillinger’, vælg ’System’, vælg ’Apps’, vælg ’Stofa WebTv’ og dernæst: ’Ryd data’. Tv-boksen vil starte på ny og du vil nu kunne se din optagelse.

2. Genstart din tv-boks

Har du problemer med din tv-boks hjælper det ofte at genstarte udstyret.

Det gør du sådan:
Sluk boks og tag strøm fra – vent – sæt strøm til og tænd igen

3. Nulstil din tv-boks

Hvis du forsat oplever problemer efter du har genstartet din tv-boks, kan du prøve at nulstille boksen.

Det gør du sådan:
Hold powerknappen på tv-boksen nede i 15 sekunder. Bemærk at strømtilslutning ikke må fjernes under nulstilling – boksen vil gå i stykker hvis dette sker. Bemærk også at alt Google materiale slettes ved at nulstille boksen.

Typiske fejl og hvordan du løser dem

 

Hjælp til din fjernbetjening

Hvis din fjernbetjening ikke virker eller er langsom, kan du prøve at parre din fjernbetjening med tv-boksen igen via bluetooth.

Sådan gør du:
A.
Tryk på ”OK” og ”0” på samme tid og hold dem nede, indtil fjernbetjeningens diode begynder at blinke rødt. Vent minimum 3 sekunder og tryk igen på ”OK”.

I videoen kan du finde flere tips til, hvordan du får fjernebetjeningen til at virke igen. Har du stadig problemer med din fjernbetjening, skal du kontakte os.

 
 

Problem med internetforbindelsen?

Stofa Tv-boksen skal have forbindelse til internettet for at virke korrekt.

I videoen kan du se, hvordan du tilslutter internet til tv-boksen, og hvad du skal gøre, hvis du oplever problemer med internetforbindelsen.

 
Stofa SmartTv-boks, Arris

Problemer med din SmartTv boks?

Hvis du oplever problemer med dit SmartTv (Motorola- eller Arris-boks) kan du se de typiske fejl og hvordan du selv løser dem under ofte stillede spørgsmål.