Gå til hovedindhold

Hjælp til dit SmartTv

Hvis du oplever problemer med dit SmartTv, kan du i nogle tilfælde selv få det til at virke igen.

Her finder du nogle af de fejl, der kan opstå - og som heldigvis er nemme at løse.

Få hjælp til Stofa SmartTv

Min boks er frosset fast i hovedmenuen

Hvis din boks er frosset, kan du først prøve at genstarte den ved at tage strømkablet ud bag på boksen (eller vip power-knappen over på 0, hvis din boks har det).

Vent 10 sekunder og sæt kablet i igen (eller vip power-knappen tilbage på 1). Nu bør din boks starte op og virke som normalt.

Min boks stopper ved tredje eller fjerde prik

Hvis din boks stopper op, kan det skyldes, at din boks ikke opfanger noget antennesignal. Tjek først, at der går et antennekabel direkte fra antennedåsen på væggen og ind i ”RF IN” bag på din boks. Kontroller også, at antennekablet ikke er tydeligt beskadiget.

Hvis alt ser fint ud, og det stadig ikke virker, kan du prøve at tage dit smartcard ud af boksen og sætte det i igen.

Hvis din boks stadig ikke opfanger antennesignalet, kan du ringe til Teknisk Support og få hjælp.

Jeg kan ikke få lov til at starte et program forfra

Hvis du har problemer med at starte et program forfra, kan det skyldes:

  • At det er mere end syv dage (i nogle tilfælde 48 timer) siden, programmet blev sendt.
  • At der ikke er rettigheder til at starte programmet forfra. Det gælder for eksempel nogle sportsudsendelser og film.

Parring af din fjernbetjening

Symbol


Har du en fjernbetjening med dette symbol, så kan din boks og fjernbetjening parres. Det betyder, at du kan betjene dit SmartTv uden at pege fjernbetjeningen direkte imod boksen. Du kan endda gemme boksen væk i f.eks. et skab. 

Sådan gør du

  • 1 + ok
    Parring: Ved fjernbetjeningen mod din boks og hold knapperne nede. Parringen udføres efter 2-3 sekunder. 
     
  • 2 + ok
    Fjern parringen igen. Power-knappen vil blinke grønt for at bekræfte. 
     
  • 0 + ok
    Nulstil al opsætning (Factory Reset). Bemærk at dette også sletter en evt. opsætning med dit tv.
Parring af din fjernbetjening