Hjælp til wifi-problemer
Du kender det sikkert. Dit wifi kører langsomt. Og nogle gange mister du helt forbindelsen...
Vi har lavet en wifi-guide med (gør-det-selv) tricks til dig, så du kan få dit wifi op i gear. Og du må gerne dele dem med din nabo, for det gælder faktisk for alle, der bruger wifi.
Wifi-problem: Jeg har dårligt wifi-signal
Dit wifi kan nemt blive påvirket af ting som andre wifi-netværk, bluetooth-udstyr og babyalarmer.
Men du skal selvfølgelig ikke leve med en dårlig forbindelse. Derfor har vi samlet nogle råd, der måske kan give dig en bedre forbindelse. Du kan også prøve at genstarte dit udstyr - det er en god idé at gøre det med jævne mellemrum.
Typiske årsager til nedsat hastighed
Du mister noget af din hastighed, når du vælger wifi fremfor en kablet forbindelse.
Løsningsforslag
Brug dit internetkabel til enheder, hvor du skal være sikker på at have en stabil forbindelse. Det kan være til din tv-boks, spilkonsoller eller gaming PC’er.
Din hastighed når ikke det maksimale, hvis dit udstyr som computer, telefon og router er af ældre dato og ikke kan trække høje hastigheder.
Løsningsforslag
Sørg for at dit udstyr kan trække de høje hastigheder og anskaf dig eventuelt en nyere router. Du kan tjekke, hvor meget dit netværkskort på computeren kan klare ved at kigge i det materiale, der fulgte med din computer. Hvis ikke du har materialet længere, kan du også tjekke det under ’Kontrolpanel’ og herefter ’Netværk’ på din computer.
Der er for mange enheder, der deles om wifi-signalet. Hvis I er flere i husstanden, der for eksempel streamer på én gang, kan det sætte jeres wifi under pres, og I kan opleve en langsommere hastighed.
Løsningsforslag
Måske er vores SuperWifi løsningen for jer. Læs om SuperWifi. Du kan også vælge vores ultimative løsning med WifiGaranti. Læs om WifiGaranti.
Wifi-problem: Jeg oplever udfald på mit wifi
Hvis du nogle gange oplever, at dit wifi hopper af, kan der være flere årsager til dette.
Først skal du finde ud af, om du oplever udfald på alle dine enheder, eller om det er enkelte enheder, der hopper af forbindelsen. Hvis du oplever udfald på enkelte enheder - for eksempel din smartphone eller tablet - er det ofte et spørgsmål om dækning eller selve enheden.
Typiske årsager til udfald på dit wifi
Dit wifi-signal kan blive påvirket af, hvor dit modem/router er placeret i dit hjem. Er modemmet/routeren for eksempel gemt væk i et teknikrum eller -skab, kan dit signal blive forringet, da vægge og skabslåger bremser signalet.
Løsningsforslag
Du får den bedste dækning ved at placere dit modem/router optimalt inden for kablets rækkevidde. Dit modem skal placeres højt (120-140 cm), frit og centralt i hjemmet. Gerne i en reol eller ovenpå et skab. Har du fiber, kan du ikke flytte din fiberboks – kun din evt. router. I stedet anbefaler vi, at du køber SuperWifi – eller Stofa WifiGaranti, der optimerer dit signal.
Stofa WifiScanneren
Med Stofa WifiScanneren kan du scanne dit hjem og finde ud af, hvor du har gode og dårlige wifi-zoner. Wifiscanneren analyserer ganske enkelt dit netværk og hjælper dig til bedre wifi. Læs mere eller se videoen om Stofa WifiScanneren.
Dit wifi-signal kan blive forstyrret og påvirket med støj fra større metalgenstande eller anden elektronik i hjemmet. Eksempelvis med elektronisk udstyr som babyalarmer, mikrobølgeovne og bluetooth-udstyr.
Løsningsforslag
Placér store metalgenstande og anden elektronik væk fra din router. Hvis du vil vide, hvad der forstyrrer dit wifi mest, kan du lave en wifi-scanning, imens du fjerner eller slukker det udstyr, der forstyrrer dit signal.
Stofa WifiScanneren
Med Stofa WifiScanneren kan du scanne dit hjem og finde ud af, hvor du har gode og dårlige wifi-zoner. Wifiscanneren analyserer ganske enkelt dit netværk og hjælper dig til bedre wifi. Læs mere eller se videoen om Stofa WifiScanneren.
Et dårligt wifi-signal skyldes tit, at signalet støder ind i noget – fx vægge, møbler eller andre elektroniske signaler. Det er irriterende, vi ved det godt, men heldigvis kan du selv indstille dit modem og optimere signalet.
Løsningsforslag
Det er lidt teknisk, men vi skal nok guide dig sikkert igennem. De fleste modems kan sende wifi på to forskellige frekvenser, og du kan selv vælge den frekvens, der er stærkest i dit hjem - enten 2,4GHz eller 5GHz. Du kan ændre frekvensen på Mine Sider. Du vælger blot, hvilken frekvens der skal være aktiv, og hvilken der skal være inaktiv.
Wifi-problem: Jeg kan ikke få forbindelse til mit wifi
Hvis du slet ikke kan få lov til at oprette forbindelse til dit wifi, kan det skyldes flere ting.
Typiske årsager til at du ikke kan få forbindelse til dit wifi
Du har en ekstern router, der har et andet netværksnavn end dit Stofa-netværk.
Løsningsforslag
Hvis du har en ekstern router tilkoblet, er det ikke dit Stofa-netværksnavn du skal kigge efter, men den eksterne routers. Vi kan desværre ikke se navn og kode til din eksterne router, men ofte står det på bagsiden af routeren. Ellers kan du kontakte producenten eller forhandleren.
Du har det forkerte navn og kode til dit wifi.
Løsningsforslag
Hvis du har mistet navn og kode til dit wifi, kan du finde det på Mine Sider under 'Indstillinger'.
Du har ændret koden til dit wifi, og dine enheder har gemt den gamle kode.
Løsningsforslag
Hvis du har ændret koden til dit wifi, skal du ”fjerne” netværket fra dine enheder. Når du tilføjer wifi'et igen, taster du den nye kode.
Du kan også ændre navnet på dit wifi, så vil alle enheder automatisk spørge efter en ny kode, og du behøver ikke gå ind og ”fjerne” netværket fra alle enheder.
Du ændrer netværksnavn og netværksnøgle (wifi-kode) på Mine Sider under 'Indstillinger'.