Gå til hovedindhold
Vi opgraderer til giganet

Højere bredbåndshastigheder og endnu mere stabilitet

I Stofa vil vi gerne sikre, at du får den bedste oplevelse, når du ser tv og er på internettet – både nu og i fremtiden. Derfor opgraderer og fremtidssikrer vi i disse år vores kabelnet til giganet.

Endnu mere stabilitet
Illustration af mand med værktøj og værktøjskasse

Giganetopgradering i to faser

Den tekniske opgradering af kabelnettet finder sted i to faser. Under hver af de to faser vil der være afbrydelse af tv, bredbånd og telefoni.

Det sker i fase 1

  • I den første fase af opgraderingen vil der være flere korte afbrydelser henover dagen. Opgraderingen foregår udelukkende udenfor.

Det sker i fase 2

  • I den anden og afsluttende fase af opgraderingen vil der være én længere afbrydelse i dagtimerne. Opgraderingen foregår udelukkende udenfor.
  • Efter opgraderingen skal du søge dine tv-kanaler ind på dit tv igen. Se her på siden hvordan.
  • I mange antenneanlæg vil det desuden typisk være i fase 2, at der slukkes for det analoge FM-signal til antennestikket.

Få besked, når vi opgraderer i dit område

Hvis du gerne vil have information om de to afbrydelser, når vi opgraderer i dit område, skal du tilmelde dig Stofas driftsinformation. Det gør du på Mine Sider på stofa.dk. Når du er tilmeldt driftsinformation sender vi dig en sms eller e-mail inden opgraderingen og afbrydelserne finder sted.

Søg dine tv-kanaler ind

Efter fase 2 af opgraderingen skifter tv-kanalerne plads. Efter kl. 19.00 den dag, hvor opgraderingen finder sted, skal du derfor søge tv-kanalerne ind på dit tv igen. Får du brug for hjælp har vi vejledninger til de fleste tv på linket herunder.

Fra analog til digital radio

Overgangen fra analoge FM-signaler til digital radio er en vigtig del af den nye digitale infrastruktur i Danmark.

Derfor siger vi nu farvel til det gamle, analoge FM-signal. For dig betyder det, at du fremover skal høre radio på en anden måde. Til gengæld kan du glæde dig over at få et langt større udvalg af radiokanaler og en bedre lyd med de digitale signaler.

Nye måder at høre radio

Har du problemer med dit tv-signal?

Har du problemer med dit tv-signal, kan det skyldes fejl i din installation eller dårlige kabler.

Hvis dit tv-signal er dårligt, vil du blandt andet opleve, at der er udfald på én eller flere kanaler, pixelering af billedet eller grynet signal.

Hent din nye IP-adresse

Har du en fast IP-adresse hos os, skal du opdatere den og hente en ny i forbindelse med opgraderingen.

Det kan du gøre på Mine Sider efter kl. 19.00 den dag, opgraderingen finder sted i dit område.

Fakta om Stofas giganet

  • Kabelnettet (coax-nettet) bygger på en stabil og fremtidssikret teknologi, som løbende videreudvikles. På verdensplan er cirka 400 mio. forbrugere i dag koblet på et kabelnet.
  • Med opgraderingen til giganet vil vi kunne levere bredbåndshastigheder op til 1.000 Mbit.
  • Rent teknisk betyder opgraderingen, at vi udvider det såkaldte frekvensbånd.
  • Samtidig får vi en bedre udnyttelse af frekvensbåndet, hvor eksempelvis tv-kanalerne bytter plads og det gamle analoge FM-signal slukkes.
  • Alt i alt skaber det  både bedre stabilitet og mere kapacitet til internet med gigabithastigheder eller nye tv-kanaler i knivskarp 4K-opløsning.

Få hurtigt svar her

Hvorfor opgraderer I kabelnettet?

Det gør vi for at forbedre vores netværk til vores kunders fremtidige behov. Nye interaktive tjenester, tv-kanaler i Ultra HD-kvalitet og den stigende brug af streaming stiller stadig større krav til et fremtidssikret netværk. Samtidig stiger brugen af internettet markant hvert år.

 

Med opgraderingen af kabelnettet kan du få adgang til øget stabilitet og endnu hurtigere bredbånd, der lever op til fremtidens digitale behov. Samtidig sikres et stabilt tv-signal ved at minimere forstyrrelser fra indstråling, som kan give udfald og pixeleringer på tv-signalet.

Hvad betyder opgraderingen for mig?

Opgraderingen sikrer bedre stabilitet, mulighed for fremtidige knivskarpe 4K tv-kanaler og lynhurtige hastigheder. Det kan fx være en fordel, hvis I er flere i husstanden, der ofte streamer film og serier på samme tid, eller hvis du arbejder hjemmefra og har brug for at sende og modtage store filer. Med opgraderingen til giganettet får du mulighed for markant højere bredbåndshastigheder både på upload og download. 

 

Opgraderingen betyder også, at du fremover skal høre radio på en ny måde, hvis du i dag hører radio via antennestikket. Du kun for eksempel høre radio via en DAB+ radio, en netradio, dit tv, Stofa SmartTv eller via apps på din smartphone.

 

Med opgraderingen øges Stofas mulighed desuden for at rette eventuelle fejl eller signalforstyrrelser, inden du som kunde oplever dem.

Hvorfor slukker I for FM-signalet med opgraderingen?

Det gør vi for at kunne bruge den del af frekvensbåndet, som i dag benyttes til FM-signalet. Man kan dog stadig høre FM-radio, hvis man har en radio eller transistor med antenne – det er udelukkende muligheden for at høre FM-radio via antennestikket, der ophører.

Koster opgraderingen noget for mig?

Hvis du efter opgraderingen ønsker øgede hastigheder på dit internet, er der en merpris forbundet hermed. Ønsker du at beholde din nuværende hastighed, har opgraderingen ikke nogen indflydelse på dit nuværende abonnement. 

Er der noget, jeg selv skal gøre i forbindelse med opgraderingen?

Efter opgraderingen kan det blive nødvendigt at lave en ny kanalsøgning på dit tv. Bliver dette relevant for dig, vil du modtage et brev med nærmere information om tidspunkt, og hvad du skal gøre.  Arbejdet vil udelukkende finde sted udenfor hjemmet i dagstimerne den pågældende dag.

Skal mit Stofa-udstyr udskiftes i forbindelse med opgraderingen?

Hvis du efter opgraderingen ønsker at få giganethastigheder, skal du have en ny antennedåse og nyt modem.

Kan jeg beholde min nuværende hastighed på mit internet?

Ja, du kan beholde den hastighed, du har i dag.

Brug for hjælp?


Kontakt Teknisk Support på 88 30 30 30

Åbningstider: 8.00-22.00