Gå til hovedindhold
14/12-2017 IT-sikkerhed

3+1 typiske IT-trusler: Find dem, før de finder dig

Læs med, og bliv klogere på, hvordan du sikrer din virksomheds IT-systemer mod fire af de mest almindelige IT-trusler.

Som almindelig IT-bruger kan begreber som DDoS, phishing og botnet lyde som det rene volapyk. Ikke desto mindre er det navnene på nogle af de mest almindelige IT-trusler, som kan lægge din virksomheds IT-systemer ned, hvis du ikke tager de rette forbehold. Læs med, og bliv klogere på, hvordan du sikrer din virksomheds IT-systemer mod fire af de mest almindelige IT-trusler.

1. DDoS-angreb bombarderer dit website

Blandt nogle af de mest hyppige it-angreb er DDoS, der står for Distributed Denial of Service. Det er et udtryk for et angreb mod webservere, der har det ene formål at lægge et website eller en service ned. Angrebet sender utallige forespørgsler til websitet og belaster webserveren i sådan en grad, at den bryder sammen. Man kan aldrig sikre sig helt mod DDoS-angreb, men en stabil og hurtig fiberforbindelse gør, at kun de store angreb giver klumper i trafikken til dit website.

2. Svindlere fisker efter fortrolige oplysninger

Phishing er et fænomen, hvor svindlere forsøger at franarre godtroende internetbrugere deres passwords, kreditkort- og bankoplysninger. Typisk er phishing e-mails fulde af stavefejl og nemme at spotte – men der findes også farligere varianter. Veludførte phishing e-mails kan til forveksling ligne e-mails fra din bank eller teleselskab, som beder dig sende fortrolige oplysninger, der efterfølgende bliver misbrugt. Dit vigtigste værn imod phishing er sund fornuft og en veldefineret it-politik.

3. Er din computer en zombie?

Botnet er betegnelsen for en sammenslutning af computere, der er blevet inficeret af malware – ondsindet software – som nu misbruger din computer til at medvirke i DDoS-angreb. Computere i botnet kaldes for ”zombier”, da de kan udføre en masse kriminelle handlinger, uden at ejeren er bevidst om det. Men en zombie kan også sende alle dine it-aftryk tilbage til it-kriminelle, som kan misbruge dine oplysninger.

Den menneskelige faktor

Den største trussel mod din virksomheds digitale værdier kommer ikke gennem ondsindede e-mails eller hacker-angreb – den kommer fra dig selv og dine kollegaer. Det er nemlig mennesker, der vælger for svage passwords, downloader virus-inficerede programmer og sender følsomme oplysninger i usikre e-mails. Dit bedste værn mod it-trusler er derfor en veldefineret it-politik, som sørger for, at alle medarbejdere overholder virksomhedens sikkerhedsprocedurer.

 

Få en sikker fibernetforbindelse

Med Business Fibernet tilbyder vi overvågning af din forbindelse, Cisco router med indbygget firewall og ikke mindst 24/7 support, hvis du oplever fejl. 

Se mulighederne med Business fibernet her >>

Mere viden? Gør som over 8.500 andre

Del denne side

Relaterede artikler

  •  5 tips til en stærk adgangskode - stofa erhverv IT-sikkerhed
    Er du et nemt mål for hackerne? Her er 10 passwords du skal undgå
    Hackere har i dag redskaber til at gætte eller aflæse passwords. En stærk adgangskode er derfor vigtig, hvis du minimere risikoen for at uvedkommende får adgang til dine enheder…
  • Tegn på malware - stofa erhverv IT-sikkerhed
    10 tegn på, at din Windows-computer kan være inficeret med malware
    Det er vigtigt, at du holder nøje øje med afslørende tegn på, om du er blevet ramt af malware. Her giver vi 10 tegn på, at din computer kan være inficeret.
  • Online i kirken IT-sikkerhed
    Guide: Sådan sikrer du dig mod digitale trusler
    Vi giver dig fire gode råd til at sikre din virksomhed mod digitale landminer – uden at det behøver at koste en bondegård.