Gå til hovedindhold

Spahotellet ved, at online tilstedeværelse er afgørende

Hotel Vejlefjord er gået fra krise til plus på bundlinjen. Fremgangen tilskrives blandt andet en målrettet indsats på sociale medier. Her får du indsigt i spahotellets digitale strategi samt tips til markedsføringen, som kan anvendes uanset hvilken branche, du arbejder i. 

Hvorfor er digital tilstedeværelse vigtig for jer?

Alle er jo digitale i dag. Det er her, man skal være, for at nå folk. Vi ved efterhånden, det er sådan, det foregår i dag – folk tjekker udbuddet ud på nettet, danner sig et indtryk af stedet, og kigger måske anmeldelser på trustpilot og tripadvisor ud, før de vælger et givent hotel eller oplevelsestilbud.

Hvordan er det lykkedes at få over 50.000 likes på Facebook?

Vi vedtog på et tidspunkt, at vi troede på Facebook. Og har så arbejdet dedikeret med kanalen siden. Vi er jo heldige, at vores produkt passer utrolig godt ind i den SoMe-æra, der kører i øjeblikket, og så tilbyder vi et univers, der især tiltaler kvinder – og de er overrepræsenteret på Facebook og Instagram.

Vi har respekt for følgerne og undlader fx at tæppebombe dem med tilbud – der skal være historier og lækre billeder fra spaen og naturen omkring hotellet. Har man været her før, giver det lige et sug i maven. Og det er jo ikke dumt i forhold til, at vi gerne vil have glade gæster til at få lyst til at komme igen!

Bruger I andre sociale medier?

Ja. Youtube har stort fokus, og vores kanal er vokset voldsomt i visninger – fra 1.400 visninger i 2015 til over 36.000 visninger i 2016. Vi er også begyndt at være mere aktive på Instagram, og har fået god respons på det. Og så bruger vi Linkedin, primært i forhold til vores konferenceaktiviteter, hvor vi henvender os til erhvervssegmentet.

Brug for stabilt fibernet med oppetid på 99%? >
 

Hvad med betalt markedsføring online?

Vi har altid lidt AdWords kørende for at blive vist i toppen på Google-søgninger. Og så kører vi typisk med en facebook-annonce op imod ferieperioder, og her er det jo en fordel at have mange følgere. Igen, det er vigtigt at være synlige, og kombinationen af betalt reklame og godt content på egne kanaler fungerer godt for os, fordi de understøtter hinanden.

Gør I noget aktivt for at få jeres gæster til at anbefale Vejlefjord?

Det kommer langt henad vejen af sig selv. Facebooks egen funktion, hvor man kan anmelde det sted, man ’tjekker ind’, har givet os 1.500 anmeldelser, hvoraf over 1.100 giver os fem stjerner. Desuden kan vi se, at hvis vi fx har lagt et opslag ud med et arrangement eller et spaophold, er der mange, som tagger deres venner eller kæreste i en tråd, fordi de gerne vil have dem til at se det.

Det er jo en gave for os, for anbefalinger og anmeldelser er bare rigtig vigtige i den her branche.

Hvordan sikrer I, at jeres hjemmeside fungerer som en effektiv platform til markedsføring og kundeservice?

Vi har søgeordsoptimeret vores hjemmeside rigtig grundigt og sørger for eksempel for, at centrale ord som ’spaophold’ og ’wellness’ optræder på mange sider. Det er med til, at vi ranker højt på Google.

Vi er desuden ved at få udviklet en ny, responsiv online bookingløsning, der gør det nemt at bestille vores tilbud fra mobilen. Vi kan jo se, at over halvdelen af trafikken går via mobil og tablets, så det er afgørende, at kunder nemt fra sofaen kan booke et ophold og lave forespørgsler på behandlinger osv.

En online-feature, hvor vi virkelig kan se fremgang, er vores webshop, hvor vi sælger gavekort og velværeprodukter. Fra 2015 til 2016 er omsætningen steget med næsten 20 procent.
 

Gratis e-bog

Hent mere inspiration og indsigt i vores digitale guide til oplevelsesbranchen: "Tænk digitalt – det gør dine gæster"
 

Få den digitale guide om oplevelsesbranchen >

 

Hvad er dine bedste råd til andre i branchen, som gerne vil arbejde mere strategisk med deres online tilstedeværelse?

Afsæt tid

Find en person i organisationen, der er dedikeret til opgaven. Det er afgørende, at arbejde struktureret og seriøst med den digitale tilstedeværelse.  

Giv noget

Giv noget af dig selv til dem, der vælger at følge jer på de sociale medier.Vis hverdagen, vis personerne og andet, der er relevant for kommende gæster.

Få eksperthjælp

Få eksperthjælp udefra til at få lagt en god digital strategi, så I har et godt afsæt for at arbejde videre med det selv. Det er en god platform at arbejde videre fra.

Mere viden? Gør som over 8.500 andre

Del denne side

Relaterede artikler

  • Turismebranchen er digital Kultur og Turisme
    5 tips til at få dine gæster til at komme igen – og anbefale dit sted til andre
    Opbyg loyalitet og yd den bedste kundeservice med digital tilstedeværelse og smarte funktioner til bla. dataopsamling og ringegrupper.
Brug for hjælp?

Ja tak - jeg vil gerne ringes op