Gå til hovedindhold
Stofa Erhverv - Nyheder bredbånd

Årets store elektronikmesse CES 2015 løb i januar af stablen i Las Vegas. Bliv klogere på tendenserne fra CES og få bud på fire teknologier, der kan påvirke din virksomhed.

Helt almindelige produkter som biler, køkkenudstyr og endda dine sokker bliver i den nærmeste fremtid forbundet med internettet.

Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man tager bestik af den amerikanske teknologimesse CES 2015, hvor The Internet of Things (IoT) var det helt store emne. Idéen kan i sin enkelthed koges ned til, at almindelige dagligdagsprodukter skal gøres intelligente ved at forbinde dem med internettet. Selvom teknologimessen i Nevadas ørken primært er rettet mod forbrugersegmentet, så afsløres der hvert år en række trends, som kommer til at påvirke virksomheder af alle typer.

Vi har samlet fire bud på teknologier fra messen, som med stor sandsynlighed vil påvirke erhvervslivet.

CES 2015 top-fire for virksomheder

4) Lynhurtige laptops

Flere af de største computerproducenter benyttede CES 2015 til at løfte sløret for ultra-tynde og super lette laptops med seriøs processorkraft. Især Dell fik stor opmærksomhed for deres opdaterede erhvervsfavorit, XPS-modellen, som nu klemmer en 13-tommer skærm ned i en 12-tommer laptop.

3) Selvkørende biler

Den selvkørende bil er muligvis ikke lige om hjørnet, men på CES 2015 fremviste blandt andre Mercedes-Benz og Google selvkørende konceptbiler. Når den selvkørende bil bliver en realitet, er det muligt at forvandle transporttid til egentlig arbejdstid.

2) Fremstød i 3D-printing

På CES 2015 blev der vist printere, der som noget helt nyt kan printe med partikler af blandt andet træ og metal. Og dermed bevæger 3D-printeren sig et skridt nærmere mod at gøre sit indtog i verdens produktionsvirksomheder.

1) Big data fra Internet of Things

Det kan godt være, at forbundne dagligdagsprodukter, som køleskabe og vaskemaskiner ikke umiddelbart relaterer sig til erhvervslivet, men det gør de forbrugsmønstre, produkterne kan fortælle om. Produkterne kan nemlig give virksomheder adgang til enorm mænge ’big data’, som blandt andet kan bruges til at analysere forbrugeradfærd og tilrettelægge markedsføring.

Stofa Erhverv - Nyheder fra CES