Gå til hovedindhold
17/09-2018 Internet

Sådan skaber kloge chatbots mere værdi for erhverv

Vi skal ikke mange år tilbage, før kunstig intelligens var forbeholdt science fiction-genren. Teknologien er ofte blevet fremstillet negativt i film, hvor computeren ender med at gå imod mennesket. Men nu er teknologien moden - og måske ikke så ond endda. Virksomheder er ved at få øjnene op for de muligheder, som kunstig intelligens i chatbots giver. Og herunder er 3 bud på hvorfor.

1. Besvar ofte stillede spørgsmål 24-7-365

Fremskridt i forskningsfeltet Natural Language Processing (NLP) - eller 'sprogteknologi' på dansk - har gjort det muligt for chatbots med kunstig intelligens at genkende og forstå mønstre i vores sprog. Det er lettest at komme i gang med chat-robotter, hvis man i forvejen har data, man kan bruge.

De fleste virksomheder har nogenlunde styr på de spørgsmål, de typisk får fra deres kunder. Og netop her kan en chatbot med kunstig intelligens hurtigst blive implementeret.

Den kunstige intelligens i chatbotten skal nemlig kun lære et begrænset antal variationer af de samme spørgsmål for at kunne se et mønster og give et prædefineret svar.

2. En chatbot kan blive klogere og bedre med tiden

En chatbot med indbygget kunstig intelligens fungerer kun rigtig godt, hvis den har adgang til en masse data.

Det betyder, at jo flere gange den er i kontakt med kunder, jo bedre bliver den til at genkende og klassificere spørgsmål. Hvis mange kunder fx staver et ord forkert mange gange, og chatbotten derfor ikke forstår sætningen, kan man lære den, at ordet med høj sandsynlighed har denne betydning.

Ofte vil kunderne, i interaktion med chatbotten, være med til at gøre den klogere og dermed udvikle den. Fx arbejder Google, der er førende indenfor anvendelse af kunstig intelligens, med eksperimenter, hvor brugerne er med til at udvikle den kunstige intelligens gennem billeder, tegninger, sprog, musik og meget mere.

Læs mere om hvordan Google eksperimenter med AI > 

Googles virtuelle assistent både tænker og lyder som et menneske

Google har introduceret en ny robotassistent til Googles 2018-konference i Californien.

Den virtuelle assistent, der drives af Google Duplex teknologi, kan udføre "rigtige" opgaver via en telefon uden at den anden person indser, at man taler med en maskine.

Maskinen bruger en meget naturlig talemåde, der indeholder ordene som 'er' og 'mmm-hmm', så det lyder meget ægte og gør det ekstremt svært at skelne fra et rigtigt telefonopkald mellem to mennesker.

Se og hør selv i videoen hvor Googles virtuelle assistent booker en frisøraftale via telefon her:

Klog robot - Google Assistant aftaler tid hos frisøren og bestiller bord på en restaurant:

3. Få nye indsigter

Fordi mængden af data er altafgørende for, hvor god den kunstige intelligens i chatbotten kan blive, er der også en anden gevinst at hente her.

Da teknologien er baseret på data og samtidig indsamler en masse nye, er der ikke langt til at kunne analysere og få nye indsigter omkring sin forretning baseret på Big Data.

 

 

Se hvordan SE og Stofa arbejder med at udvikle en chatbot til kundeservice

SE og Stofa arbejder hele tiden på at forbedre kundeoplevelsen.

En af måderne vi kan øge vores tilgængelighed på, er ved hjælp af kunstig intelligens i chatbots. Ambitionen er, at vi kan hjælpe vores kunder på alle tider af døgnet via livechat.
 

 

Relaterede artikler

  • Stabilt fibernet til erhverv Internet
    Øget produktivitet med hurtigt bredbånd
    Virksomheder med hurtigt bredbånd er op til 3,9 % mere produktive!
  • Videokonference med fibernet Internet
    Stigende behov for båndbredde
    Antallet af bredbåndsforbindelser på mindst 100 Mbit/s download er mere end femdoblet på ét år ifølge ny telestatistik fra Energistyrelsen.
  • Stabilt fibernet til erhverv Internet
    Fiber som rygraden i erhvervslivets kommunikation
    Fiberteknologien er en mangesporet motorvej med plads til at samle al kommunikation på bredbåndet. Fiberfremtiden kommer til at ændre den måde, vi driver forretning på.