Gå til hovedindhold

IT-iværksætteren, der gav konkurrenterne baghjul

En fleksibel forretningsmodel, god timing og de sociale mediers netværkseffekt satte fart under iværksætterprojektet GoMore, som i dag har 800.000 brugere i ind- og udland.

Vi har talt med GoMore stifter Mathias Dalsgaard: 

 

1. Hvordan kom du op med ideen til GoMore?

Tilbage i 2005 læste jeg filosofi i Tyskland. Her var de var langt fremme med organiseret samkørsel, som til gengæld ikke var særlig udbredt i Danmark. Min studiekammerat Søren Riis og jeg kunne se potentialet og besluttede at lave GoMore. 

2. Hvordan udviklede I produktet?

I starten var det lidt et fritidsprojekt, og det var virkelig kældermetoden, hvor vi fandt på konceptet og så hyrede nogle studiekammerater til at programmere hjemmesiden.

Det lykkedes os ikke at slå igennem i starten. Markedet var ganske enkelt ikke modent – sociale medier med ’netværkseffekt’ som for eksempel Facebook var endnu ikke kommet til Danmark, så der var ikke etableret en kultur for at sprede ting via internettet. Projektet kørte derfor nogle år på lavt blus, mens vi koncentrerede os om studier og arbejde.

3. Hvad satte skub i forretningen?

I 2011 kom der to udviklere ind som partnere, og vi relancerede gomore.dk på en ny platform med nye funktioner. Nogle kapitalfonde og enkeltinvestorer troede på ideen – blandt andet Jesper Buch – og i 2013 kunne vi satse fuldt ud på virksomheden. 

4. Jeres koncept og forretning har jo virkelig vokset sig stor siden da?  

Det må man sige. Vi har 800.000 brugere nu – og vokser med 500 brugere om dagen i Danmark og 2.000 i Europa. Vi er også snart flere ansatte, end der kan være i huset!

5. Og omsætningsmæssigt?

Vi regner med at ramme break even i år.  

6. Hvilke digitale platforme har I brugt til at udbrede konceptet?

Internettet har jo overordnet set været grundlaget for, at denne type virksomhed kan køre. Men især Facebook har for os været en eksplosiv markedsføringskanal og forretningsplatform. Det er langt hen ad vejen den teknologi, der har gjort, at det er lykkes nu – og ikke dengang.

7. Hvad er fordele og ulemper ved at udvikle et digitalt produkt?

Fordelen er det skalerbare. Forstået sådan, at vi har udviklet et peer-to-peer produkt, hvor vi sådan set ’kun’ er en digital markedsplads, mens brugerne selv har produktet på hylderne. Så vi kan skalere op og ned i takt med udviklingen og behovet. 
Udfordringen er, at det kan være enormt omkostningstungt i starten at lave et fuldt setup kun til det relativt lille danske marked.

8. Hvad er næste skridt for jer?

Vi er allerede ude i Sverige, Norge og Spanien, og Frankrig er på trapperne. Vi sigter mod at være i 8-10 lande inden 2020, og der vil vi have 10 millioner brugere.

Se mulighederne med Business Fibernet her >>

 

Hvad er dine 3 bedste tips til at få succes som it-iværksætter?

International

Tænk internationalt fra start. Hvis det er en kompliceret, digital løsning, skal man alligevel bygge det samme for at nå ud til en målgruppe på fem millioner som til flere.

Investorer

Forsøg at skaffe investorer rimelig tidligt. It rykker sig så hurtigt, så hvis du vil være first mover med en idé, er du nødt til at afgive nogle procenter af forretningen for til gengæld at kunne komme hurtigt ud af startboksen.

Eksekvering

Sæt eksekveringen i fokus. Der er mange gode ideer derude – men det er eksekveringen der gør, om du lykkes eller ej.

Mere viden? Gør som over 8.500 andre

Del denne side

Relaterede artikler

  • Dankortterminal med fibernet Internet of Things
    Internettet kan skabe bunker af penge til samfundet
    Digitalisering af den fysiske verden kan skabe vanvittige pengebeløb til samfundet. Se hvor meget og hvor pengene kommer fra.
  • Overvågningskamera med fibernet Internet of Things
    Internet of Things: Hvad er det … og hvorfor er det smart?
    Internet of Things er et fænomen i rivende udvikling. Men hvad er det for en størrelse – og hvad er det smarte ved det?
  • Alt bruger internet Internet of Things
    Disse brancher er bedst til at udnytte Internet of Things
    IoT Denmark A/S giver konkrete eksempler på brancher der er sprunget på ’Internet of Things-bølgen’ – og hvem der halter bagefter.
Brug for hjælp?

Ja tak - jeg vil gerne ringes op