Gå til hovedindhold
16/05-2017 Internet

Fiber som rygraden i erhvervslivets kommunikation

Fiberteknologien er en mangesporet motorvej med plads til at samle al kommunikation på bredbåndet. Fiberfremtiden kommer til at ændre den måde, vi driver forretning på.

Et teknologiskifte er i gang – ud ryger kobbernettet, og ind kommer fiber – og det er allerede godt i gang med at ændre den måde, virksomheder kommunikerer på. Fiber er lyslederkabler, der sender data med lysets hastighed, hvilket gør det muligt at sende selv tung information over lange afstande hurtigt og uden tab.
– Med de ekstremt hurtige og symmetriske hastigheder uanset afstande kan du nemt sende selv tunge datapakker til den anden side af jorden. Det gør det langt nemmere at vedligeholde relationer og drive forretning, siger Jan Damsgaard, it-professor ved Copenhagen Business School (CBS).

En mangesporet motorvej

Med en i teorien ubegrænset båndbredde leverer fiberteknologien en motorvej, der er bred nok til at samle al kommunikation på virksomhedens bredbåndsforbindelse. Det giver for eksempel plads til ip-telefoni – telefoni via internettet – der blandt andet betyder lave minutpriser og klar tale og desuden muliggør sømløs sammensmeltning af virksomheder og organisationers fastnet- og mobiltelefoni via intelligente omstillingsløsninger.

Kobbernettet er presset

Rigtig mange virksomheder har allerede valgt at konvertere til fibernet, og i de kommende år vil mange følge. Det spår it-professoren og henviser til, at det stigende hastighedsbehov allerede nu presser kobbernettet til det yderste.
– Fiber har et nærmest ubegrænset potentiale, og kobbernettet kan slet ikke følge med, forklarer han.

Se mulighederne med Business Fibernet her >>


Kommunikationens rygrad

Fiberteknologien er altså godt på vej til at blive rygraden i virksomheders informationsudveksling og samarbejde på tværs af afdelinger og geografiske lokaliteter – uanset om kommunikationen foregår via e-mail, chat, fildeling, telefoni eller videomøder:
– Fibernet leverer nærmest fejlfri videokommunikation, og jeg forventer, at rigtig mange virksomheder vil erstatte rejsedage og dyr transporttid med højopløste møder online.

Smalltalk på tværs af kontinenter

Samtidig er det også sandsynligt, at det mere uformelle netværk mellem kolleger på tværs af lokaliteter vil blive styrket.
–Tænk bare på, hvor meget viden der i dag bliver delt ved kaffemaskiner og i printerrum – og forestil dig så, at have store skærme stående her, så medarbejderne kan smalltalke og videnudveksle over en kop kaffe, selv om de sidder på forskellige kontinenter, uddyber Jan Damsgaard.

Fremtidens kommunikation er en hesteløs karet

Selvom ikke alle i dag oplever et behov for symmetriske og lynhurtige forbindelser, vil fibernettet for langt de fleste virksomheder – uanset størrelse – blive en nødvendighed i en nær fremtid. Virksomhedsdrift er i stigende grad databaseret, og blandt andet cloud computing, altså onlinebaseret software, stiller store krav til båndbredden.
– Når man i gamle dage ville hurtigere frem, købte man hurtigere heste til at trække kareten, men i virkeligheden var det en bil, man havde brug for. På samme måde er fibernettet en ny nødvendighed for at følge med – en bil på en 100-sporet motorvej, siger Jan Damsgaard.

Læs også: Far til fiber >>

 

– Fiber har et nærmest ubegrænset potentiale, og kobbernettet kan slet ikke følge med.

Jan Damsgaard, it-professor ved Copenhagen Business School (CBS)

Mere viden? Gør som over 8.500 andre

Del denne side

Relaterede artikler

  • Stabilt fibernet til erhverv Internet
    Øget produktivitet med hurtigt bredbånd
    Virksomheder med hurtigt bredbånd er op til 3,9 % mere produktive!
  • Videokonference med fibernet Internet
    Stigende behov for båndbredde
    Antallet af bredbåndsforbindelser på mindst 100 Mbit/s download er mere end femdoblet på ét år ifølge ny telestatistik fra Energistyrelsen.
  • Narinder Singh fiber Internet
    Far til fiber
    Narinder Singh Kapany gik imod strømmen for at bevise, at han kunne bøje lysets lige linjer. Undervejs opfandt han den optiske fiber.
Brug for hjælp?

Ja tak - jeg vil gerne ringes op