Far til fiber
Narinder Singh Kapany gik imod strømmen for at bevise, at han kunne bøje lysets lige linjer. Undervejs opfandt han den optiske fiber.
Narinder Singh Kapany gik imod strømmen for at bevise, at han kunne bøje lysets lige linjer. Undervejs opfandt han den optiske fiber.
Læsetid: 2 min.
“Lys bevæger sig kun i lige linjer,” fortalte læreren den indiske gymnasieklasse med autoritet i stemmen. Blandt eleverne sad Narinder Singh Kapany og tænkte: ”Det kan ikke passe!” Siden 1950’erne har han været kendt som fysikeren, der modbeviste sin lærer og bøjede lysets lige linjer.
Fiberens farfar
Selvom Kapany er verdenskendt som ’faren til fiber’, byggede han sin forskning på tidligere forsøg. Allerede i år 1880 patenterede opfinderen af telefonen, Alexander Graham Bell, ’the photophone’. Opfindelsen kunne transmittere tale over en lysstråle, men endte med at samle støv på en hylde, da lyset ikke var lige så konstant som telefonens elektriske signaler i ledninger.
Den optiske fiber hjælper lægevidenskaben
I 1950’erne samlede Kapany forskningen op, hvor Bell slap. Inden længe knækkede han koden og opfandt den optiske fiber; hårtynde fibre af glas, der kan transmittere lys. Som den første nogensinde kunne Kapany herefter transmittere billeder gennem glasfibre. Selvom glasfibrene kun kunne bære lyset over korte afstande, gjorde opfindelsen en stor forskel for patienter, der nu kunne få foretaget kikkertundersøgelser.
Rene glasfibre revolutionerer optisk kommunikation
Der er dog langt fra Kapanys første grynede billeder til det fibernet, vi kender i dag. I 1960’erne fik den indiske forsker selskab af ingeniøren Charles Kuen Kao. Han lagde hovedet i blød for at løse mysteriet om glasfiberen. Mens de fleste var overbeviste om, at glasfibre kun kunne transportere lys over korte afstande, mente Kao noget andet. Igennem sin forskning fandt han ud af, at fjernede man urenheder fra glasfibrene, blev de i stand til at transmittere data over afstande, der ikke var tænkt mulige før. Hans fund blev internettets spæde begyndelse.
Forskningen fortsætter
I 1950’erne samlede Kapany forskningen op, hvor Bell slap. Inden længe knækkede han koden og opfandt den optiske fiber; hårtynde fibre af glas, der kan transmittere lys. Som den første nogensinde kunne Kapany herefter transmittere billeder gennem glasfibre. Selvom glasfibrene kun kunne bære lyset over korte afstande, gjorde opfindelsen en stor forskel for patienter, der nu kunne få foretaget kikkertundersøgelser.
Den optiske fiber hjælper lægevidenskaben
I dag kan optiske fibre overføre mindst hundrede gange mere information end elektriske signaler over kobberkabler; en transmissionskapacitet, der konstant vækster. Det samme gør Kapany, faren til fiber.
Gennem sit liv har faren til fiber stiftet flere virksomheder og erhvervet sig over hundrede patenter. I en alder af 88 år fortsætter han sin karriere i bestyrelser og organisationer, mens nye forskere i optiske fibre arbejder på at modbevise deres lærere.
Far til fiber
Narinder Singh Kapany gik imod strømmen for at bevise, at han kunne bøje lysets lige linjer. Undervejs opfandt han den optiske fiber.
Narinder Singh Kapany gik imod strømmen for at bevise, at han kunne bøje lysets lige linjer. Undervejs opfandt han den optiske fiber.
Læsetid: 2 min.
“Lys bevæger sig kun i lige linjer,” fortalte læreren den indiske gymnasieklasse med autoritet i stemmen. Blandt eleverne sad Narinder Singh Kapany og tænkte: ”Det kan ikke passe!” Siden 1950’erne har han været kendt som fysikeren, der modbeviste sin lærer og bøjede lysets lige linjer.
Fiberens farfar
Selvom Kapany er verdenskendt som ’faren til fiber’, byggede han sin forskning på tidligere forsøg. Allerede i år 1880 patenterede opfinderen af telefonen, Alexander Graham Bell, ’the photophone’. Opfindelsen kunne transmittere tale over en lysstråle, men endte med at samle støv på en hylde, da lyset ikke var lige så konstant som telefonens elektriske signaler i ledninger.
Den optiske fiber hjælper lægevidenskaben
I 1950’erne samlede Kapany forskningen op, hvor Bell slap. Inden længe knækkede han koden og opfandt den optiske fiber; hårtynde fibre af glas, der kan transmittere lys. Som den første nogensinde kunne Kapany herefter transmittere billeder gennem glasfibre. Selvom glasfibrene kun kunne bære lyset over korte afstande, gjorde opfindelsen en stor forskel for patienter, der nu kunne få foretaget kikkertundersøgelser.
Rene glasfibre revolutionerer optisk kommunikation
Der er dog langt fra Kapanys første grynede billeder til det fibernet, vi kender i dag. I 1960’erne fik den indiske forsker selskab af ingeniøren Charles Kuen Kao. Han lagde hovedet i blød for at løse mysteriet om glasfiberen. Mens de fleste var overbeviste om, at glasfibre kun kunne transportere lys over korte afstande, mente Kao noget andet. Igennem sin forskning fandt han ud af, at fjernede man urenheder fra glasfibrene, blev de i stand til at transmittere data over afstande, der ikke var tænkt mulige før. Hans fund blev internettets spæde begyndelse.
Forskningen fortsætter
I 1950’erne samlede Kapany forskningen op, hvor Bell slap. Inden længe knækkede han koden og opfandt den optiske fiber; hårtynde fibre af glas, der kan transmittere lys. Som den første nogensinde kunne Kapany herefter transmittere billeder gennem glasfibre. Selvom glasfibrene kun kunne bære lyset over korte afstande, gjorde opfindelsen en stor forskel for patienter, der nu kunne få foretaget kikkertundersøgelser.
Den optiske fiber hjælper lægevidenskaben
I dag kan optiske fibre overføre mindst hundrede gange mere information end elektriske signaler over kobberkabler; en transmissionskapacitet, der konstant vækster. Det samme gør Kapany, faren til fiber.
Gennem sit liv har faren til fiber stiftet flere virksomheder og erhvervet sig over hundrede patenter. I en alder af 88 år fortsætter han sin karriere i bestyrelser og organisationer, mens nye forskere i optiske fibre arbejder på at modbevise deres lærere.