Gå til hovedindhold

Den digitale håndværker udnytter mobilen

Digitalisering er blevet et konkurrenceparameter i en byggebranche præget af hård konkurrence. Dem, der formår at anvende de digitale løsninger, bliver fremtidens frontløbere!

Byggebranchen er karakteriseret ved fjernarbejdspladser, hvor medarbejderne konstant flytter sig og arbejder langt væk fra virksomhedens hovedkontor. Derfor er hurtige og effektive kommunikationsløsninger en nødvendighed. 

Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, mener, at fremtidens frontløbere i byggebranchen er dem, der formår at integrere mobile løsninger i virksomhedens daglige drift.
– Behovet og potentialet for digitale løsninger er stort, og byggebranchen har endnu ikke formået at udnytte den mangfoldighed af digitale værktøjer, der findes. Formår en virksomhed at implementere digitale løsninger i dagligdagen, opnår de en klar konkurrencefordel, fortæller Michael H. Nielsen.

Brug mobilen smart

I hvilken situation er mobilen så et smart redskab at hive op af værktøjskassen? Michael H. Nielsen har nogle bud på områder, hvor byggebranchen især kan få stor glæde af de apps og andre mobile løsninger, der allerede er på markedet. Det første handler om logistik og ressourcestyring.

– Hvilken byggeplads skal vi ud på, og hvilke ressourcer skal vi bruge på det konkrete projekt? Et byggeprojekt kræver meget koordinering – både af håndværkere og materialer. I mange tilfælde er der flere forskellige underleverandører, hvis der eksempelvis skal bruges gravemaskiner eller opstilles stillads. Og for at undgå logistiske hårdknuder, bør mobilen ligge klar i værktøjskassen, siger Michael H. Nielsen og fortsætter:
– Der findes apps, der kan hjælpe med logistikken, så håndværkeren altid har de ressourcer, der skal bruges – på det rigtig tidspunkt og sted. Det skaber overblik og optimerer ressourceforbruget.

Læs også: Maskinerne styrer sig selv på den intelligente fabrik

I front på fakturering

Den gammeldags papirfaktura er yt. Her er bygge- og anlægsbranchen faktisk i front, idet 73 procent sender elektroniske fakturaer, mens der kun er tale om 59 procent for alle brancher samlet set. Igen er apps til mobil og tablet gode redskaber til at registrere tid og forbrug af materialer direkte fra byggepladsen. 

– Det sikrer en præcis indrapportering og dermed en effektiv og fejlfri fakturering. Også for servicevogne, som ofte får uventede serviceopkald. De kan nemlig sende fakturaer direkte fra servicevognen og sparer derfor også tid, da de ikke behøver at køre forbi hovedkontoret for at indberette opgaven.

Kvalitetssikring via dokumentation

For at kunne dokumentere kvaliteten af det udførte arbejde, bliver der ofte taget billeder på håndværkerens mobil. Det er typisk skjulte konstruktioner såsom kloak-arbejde eller rør-arbejde i vægge. Via apps til mobilen er det muligt at indrapporterer billederne direkte ind i de kvalitetsstyringssystemer, der er i virksomhederne. 
– Det er både nemt, men gør også, at mobilen ikke flyder over med billeder af skjulte kloakrør, pointer direktøren fra Dansk Byggeri.

Find den rigtige løsning

Fordelene ved at digitalisere – eksempelvis en håndværkervirksomhed – kan tælles på mere end én hånd. Udfordringen kan dog være at finde det produkt, der passer til den enkelte virksomhed.

– Det er dem, der har overskuddet og overblikket over de forskellige løsninger, der opnår den fulde gevinst. Dem, der ikke kan overskue teknologien, vender den måske ryggen og holder fast i de analoge-løsninger, der findes, siger Michael H. Nielsen. De fleste virksomheder i byggebranchen har dog erfaret, at teknikken ikke er farlig og har allerede taget dele af digitaliseringen til sig. 

– Næsten alle bruger mobiler, e-mails og tablets i dagligdagen. De mangler bare at tage det næste skridt. Især den yngre generation i byggebranchen er mere end klar til at udnytte de mange ressourceoptimerende fordele, der er ved at udnytte de digitale muligheder, siger Michael H. Nielsen.

Gratis e-bog

Hent mere inspiration og indsigt i vores digitale guide til bygge & anlægsbranchen: "Er du rustet til at blive en digital håndværker? "

Alt-i-én telefoni-løsning til den digitale håndværker

Stofa Erhverv har hjulpet mange kunder i bygge- og anlægsbranchen til større effektivitet og bedre kundeservice. Hvordan? Med en samlet telefoni-løsning, hvor kunderne altid kommer igennem. 

Se fordelene med samlet telefoni-løsning >>

Mere viden? Gør som over 8.500 andre

Del denne side

Relaterede artikler

  • Den digitale håndværker Bygge og anlæg
    3 tips til håndværkeren på farten
    Med de rigtige redskaber kan en håndværker klare det meste – selvom værktøjet er vigtigt, findes der andre redskaber til at optimere arbejdsdagen.
Brug for hjælp?

Ja tak - jeg vil gerne ringes op