Gå til hovedindhold
16/05-2017 Work smarter

7 simple tips til at stresse mindre (over teknologi)

Internettet er et fantastisk redskab på jobbet. Men det kan også være en stressfaktor. Her er 7 tips du kan bruge til at sænke stress-niveauet.

Internettet giver unikke fordele på jobbet.

Du kan spionere nye kundeemner på LinkedIn, hente detaljerede rapporter om jeres website og få newsfeeds med konkurrenternes op- og nedture. Men det kan også være en stressfaktor at befinde sig i dette teknologiske eventyrland, hvor alt er muligt. Den gode nyhed er, at du kan komme langt ved at gøre 7 små ting – og ingen af metoderne kræver at du flytter ud i skoven uden Wi-Fi-dækning.

Læs videre og find ud af, hvordan du nemt reducerer stress skabt af teknologi.

1. Tjek aldrig mails som det første om morgenen

Mange starter dagen i indbakken. Undgå det, hvis du kan. Brug altid den første time til én af dine vigtigste opgaver, der kræver uafbrudt fokus. Når du er færdig, vil du føle, at du har udrettet noget. Og dine mails ligger, hvor du plejer at finde dem. Alt er godt.

2. Skriv ned i kalenderen hvornår du må tjekke mails

De fleste af os har været der: vi lader mailprogrammet køre i baggrunden og bliver mindet om hver gang der kommer nye mails. Det passive ’mail-tjek’ er ikke bare en stressfaktor – det er også dårligt nyt for din produktivitet. Lav i stedet en kalenderaftale, der viser præcis hvornår du må tjekke mails. Fx to blokke per dag: 20 minutter kl. 10.00 og 20 minutter kl. 15.00. På den måde håndterer du mange mails effektivt, og det går ikke ud over dine øvrige opgaver.

3. Spred budskabet om dine mail-timeouts

Når du har fastlagt dine ’mail-regler’ skal du huske at fortælle det til dine kontakter. Fortæl at du kun tjekker mails kl. 10 og kl. 15 hver dag for at arbejde mere effektivt. De fleste vil sige ”respekt!” og du undgår at folk tror, du er flyttet i skoven.

4. Undgå at brænde ud med Pomodoro-teknikken

Der er mindst to grunde til, at du ikke skal arbejde nonstop. Det er skidt for kroppen at sidde foran skærmen i timevis. Og du kan ikke holde koncentrationen uendeligt, så du rammer muren før eller siden. Pomodoro-teknikken lærer dig at gennemføre opgaver hurtigere og er super, hvis du vil have mere overskud. Konceptet er enkelt: du arbejder i intense intervaller á 25 minutter. Derefter holder du en pause på 5 minutter. Efter 4 gentagelser med korte pauser tager du en længere pause på 15-20 minutter. Og så starter du forfra.

5. Luk vinduerne

Bare rolig, dette tip handler ikke om at reducere udluftning. Men er du typen, der har mange vinduer åbnet samtidigt på computeren, vil du automatisk opnå mere ro og fokus ved at arbejde med et vindue ad gangen. Så hvis du skriver, bør du kun have Word åben, men ikke en webbrowser eller dit mailprogram.

6. Lav færre ting, men hæv kvaliteten

Kun de færreste kan nå at løse ALLE deres opgaver. Så det er nemt at blive stresset over, at du ikke slår til medmindre du prioriterer benhårdt. Ifølge Pareto Princippet vil kun 20% af det du gør skabe hele 80% af dine resultater. Så hvad kan du fjerne fra din opgaveliste for at fokusere på de 20%, der virkelig batter og gør dig til chefens darling?

7. Brug ”Out of Office”, når du ikke er tilgængelig

De fleste kender autosvaret i deres mailprogram. Men det er ikke nok at skrive, at du ikke er tilgængelig. Fortæl altid hvad modtageren skal gøre her-og-nu, hvis det haster. Det er bedst, hvis du kan skrive navn, nummer og mail på en kollega. Så er det tydeligt hvordan og af hvem modtageren får hjælp. Og ja, glem nu ikke at afstemme med din venlige kollega, før du tager på kursus eller ferie.

 

Mindre stress med telefoni fra Stofa Erhverv?

 

Som bonustip vil vi fortælle om vores telefoni-løsning, der gør (meget af) arbejdet for jer.
 

I får en komplet telefoni-løsning, der altid modtager kunderne professionelt ved hjælp af intelligente, automatiserede funktioner.
 

Se flere fordele med (stressfri) telefoni >>

Mere viden? Gør som over 8.500 andre

Del denne side

Relaterede artikler

  • Blue Water Shipping fibernet Work smarter
    Flyt måsen fra kontorstolen og bliv ekstra effektiv
    40 % af os sidder stille og koncentreret på kontorstolen i en tredjedel af døgnets timer. Få 4 tips til bevægende påmindelser, der passer perfekt ind i den digitale tidsalder.
  • Fibernet til teknologi Work smarter
    5 ting du ikke længere skal bruge tid på
    Der er garanteret ting i løbet din arbejdsdag, som tager unødvendigt lang tid. Her er 5 ting, du kan lade teknologien gøre for dig.
Brug for hjælp?

Ja tak - jeg vil gerne ringes op