Gå til hovedindhold
16/05-2017 Telefoni

5 ting din telefon kan i fremtiden

Din telefon er i dag spækket med funktioner, der gør den uundværlig i arbejdsdagen. Få her digital trendekspert David Guldagers bud på 5 telefontrends, der er lige om hjørnet.

1. Fleksible skærme til et fleksibelt arbejdsliv


Store skærme er smarte, når vi gerne vil bruge smartphonen som mini-computer. Men de kan være lidt upraktiske i bukselommen. Heldigvis kan vi se frem til, at mobilerne kommer i nye, fleksible materialer. Der findes allerede bøjelige skærme, og inden for en årrække kan vi have mobilen på armen eller sågar folde den sammen og putte den i lommen.
Skærmene vil stadig være superskarpe, og med en mini-skærm, der kan foldes ud til tabletstørrelse, har du en device, der er god at have med på farten eller til møder.

Se med i krystalkuglen hos Samsung

2. Et ekstra lag på verden

Skærmteknologierne udvikler sig, og med det åbner sig en verden af muligheder, der kan udnyttes i forretningsøjemed. Flere brands har eksperimenteret med at koble den virtuelle verden sammen med virkeligheden for at gøre deres reklamer mere interessante – som fx Pokémon Go og Legos virtuelle æsker.

Fænomenet kaldes augmented reality og fungerer sådan, at man benytter telefonens kamera og skærm til at fange det, man ser, hvorefter informationer hentes ned fra internettet og lægges som et digitalt lag oven på virkeligheden.

Både store og mindre virksomheder kan drage fordel af de virtuelle muligheder – og redskaberne til selv at opbygge de visuelle lag findes allerede derude. Og det behøver ikke være til ren reklame; man kunne for eksempel forestille sig skærmteknologierne anvendt til at give mere information om en ydelse, vise kunder, hvordan man samler et produkt eller andet, hvor visuelle elementer gør, at pædagogiske guides bliver meget mere ligetil.

Se eksempler på 15 augmented reality-apps

3. Overførsel af data går nemt som en leg

Du lægger din telefon tæt op ad kollegaens telefon, og vupti er der dannet forbindelse. Og det går noget hurtigere end først at skulle gå ind i indstillinger, finde ud af, hvordan man parrer telefonerne og så trykke tilslut…
Teknologien bag hedder NFC og vil sikkert være integreret i din næste smartphone. Vi vil se det brugt til at forbinde os med netværket i firmaet, overføre filer til kollegaer og klare betalinger. Med mere.

4. Smil til din mobil

Den almindelige dansker har 1234 som kode. Og det er bare ikke sikkert nok. Pinkoder vil gradvist blive afløst af finger-, øje- og ansigtsscannere – såkaldt biometrisk sikkerhed. Ikke mindst som adgang til at åbne computeren og mobilen. Vi ser for eksempel Windows Hello, hvor man åbner Windows 10 op via ansigtsgenkendelse.

Det smarte er, at man ikke kan snyde scanneren – og at du ikke behøver være nervøs for, om du selv (og dine kollegaer) har valgt en kode, der er lidt for nem for en listig tyv at regne ud.

5. Din router bliver mobilmast

Det sidste punkt handler ikke så meget om telefonen som selve talen. Der er i branchen stort fokus på, hvordan man kan forbedre mobildækningen, og det er da også ganske afgørende for virksomheder at telefonien fungerer gnidningsløst.

Moderne byggerier er godt isoleret og fyldt med glas og beton – alt sammen noget, der er med til at sænke mobildækningen. Det vil vi i nær fremtid se imødekommet med Wi-Fi-calling og andre måder at udnytte datatrafikken til tale, når signalet fra mobilmasterne ikke rækker. Wi-Fi-calling betyder reelt, at arbejdspladsens eller hjemmets routere bliver til små mobilmaster.

 

Inden for en årrække kan vi have mobilen på armen eller sågar folde den sammen og putte den i lommen.

David Guldager - Digital Trendekspert

Mere viden? Gør som over 8.500 andre

Del denne side

Relaterede artikler

  • Mobilopladning i fremtiden fra Stofa Erhverv Telefoni
    4 måder at oplade mobilen i nær fremtid
    Med hastige skridt udvikler vi hele tiden mobiltelefonens utallige muligheder. I et helt andet tempo foregår dog udviklingen af mobiltelefonens batterilevetid. Se 4 smarte…
  • Statistikmodul er god kundeservice Telefoni
    Statistikmodul: Se hvor mange opkald I mister og hvornår det sker
    Statistikmodul - et værdifuldt redskab. Her er 5 gode fif til dem, der ønsker en effektiv forretning og en top-tunet kundeservice.
  • PA i mobilen Telefoni
    Brug for en PA? Hun bor i din mobil
    Kapløbet om udviklingen af personlige, digitale assistenter er i fuld gang, og op til flere spillere har de seneste år været ude efter den teknologiske førstepræmie.
Brug for hjælp?

Ja tak - jeg vil gerne ringes op