Hvad er Amazon Alexa, Siri og Google Assistent?
”Siri, sæt uret til kl. 7.00 og opdater min mail kl. 7.10”
”Amazon Alexa, skru op for varmen og tænd lyset i køkkenet”
”Google, hvordan bliver vejret?”
Hvis du endnu ikke er stødt på én af de tre digitale assistenter - eller talegenkendelsesprogrammer som de hedder i fagsprog – så er de et nemt tip til at spare tid i hverdagen på en sjov og anderledes måde.
De gør det nemlig muligt for dig at tale direkte til dit hjem, stille spørgsmål og bede det om at gøre ting for dig – fx finde og spille musik, skrive en besked, ringe til din mor, google noget, holde øje med din kalender og påminde dig om aftaler, regne ting ud, vise vej og alt muligt andet.
Hvordan virker Amazon Alexa, Siri og Google Assistent?
De tre assistenter findes som:
- Små højtalere, du stiller i dit hjem
- Programmer/apps på smartphone, tablet og computer
- Indbygget software i fx hårde hvidevarer, biler, legetøj, tv-bokse, Sonos højtalere mm
Google Assistent og Amazon Alexa er to små (og ret flotte) højtaler, som du stiller i dit hjem eller på dit kontor, imens Siri er et program eller en app, som du finder på dine apple-produkter
Uanset om du bruger Amazon Alexa, Siri eller Google Assistent, kan de groft sagt det samme – de findes bare i forskellige styresystemer (Android eller Apple) eller i forskellige produkter som fx Philips Hue lyspærer, Sonos højtalere, D-links intelligente dørlåse, iRobots robotstøvsugere etc.
Du kan også finde Amazon Alexa i både frysere, ovne og kaffemaskiner – så kan du spørge om vasketider, bede om at få tændt ovnen og tilpasse temperaturen i køleskabet uden at rejse dig fra sofaen. Smart, ikke?