7 tips til at undgå identitetstyveri

Hvad gør du, hvis du oplever identitetstyveri?

Åh nej. Identitetstyveri – hvad gør du? Hvis du opdager, at din identitet og dine personfølsomme oplysninger er blevet stjålet og bliver misbrugt, skal du skynde dig at: 

1. Melde det til dit lokale politi. Det er ulovligt at misbruge personfølsomme oplysninger, og hvis lovbrud anmeldes, bliver de efterforsket – find din lokale politikreds her. En anden fordel ved en politianmeldelse er, at du kan bruge en kopi af din anmeldelse som bevis overfor fx banker, kreditorer eller andre, som er blevet snydt af den, der misbruger dine oplysninger
    
2. Standse eller begrænse misbruget. Kontakt dem, der fx har sendt dig regninger, eller kontakter dig, fordi de er blevet snydt af den falske profil. Det er vigtigt, at de involverede parter ved, at din identitet og dine personfølsomme oplysninger er stjålet og bliver misbrugt. Både så du ikke hæfter for noget af det, der er sket, men også så de ved, at de skal være på vagt overfor svindleren
    
3. Spærre og lukke alt det, der er berørt af tyveriet. Det kan fx være dine kort, medlemskort, bankkonti, NemID og nøglekort. Nogle skriver også åbent om misbruget på fx Facebook, så venner og familie ved, at der er noget galt og kan være på vagt, hvis de bliver kontaktet af den falske profil – og så er det en god ide at gøre opslaget offentligt, så andre kan se det
    

Hvad er identitetstyveri?

Identitetstyveri betyder, at en udefrakommende – fx en hacker – stjæler dine personfølsomme oplysninger.

Og hvad er personfølsomme oplysninger? Det er fx dit navn, dit CPR-nummer, adgangskoder, dine e-mails og bankoplysninger. Men det kan også være billeder fra sociale medier, din adresse og dit arbejde. Alt sammen noget, som en hacker kan misbruge til at oprette falske profiler, optage lån i dit navn, chikanere andre, handle online etc.

7 tips til at undgå identitetstyveri og beskytte din personfølsomme oplysninger

Tanken om at få sin identitet stjålet og misbrugt er skræmmende. Men der er heldigvis mange ting, som du selv kan gøre for at beskytte dig mod svindlerne – og vores 7 tips her er både hurtige og nemme at følge:

1. Pas på, hvad du smider ud. Papirer med personlige oplysninger, bankoplysninger, CPR-nummer, helbredsoplysninger etc., skal du aldrig bare smide i din almindelige skraldespand. Her kan kriminelle nemlig nemt rode tingene igennem og stjæle dine oplysninger. Skjul eller fjern altid de personfølsomme oplysninger, inden du smider tingene ud
    
2. Beskyt din computer mod hacker- og phishingangreb. Ofte starter et hackerangreb med en phishing-mail , hvor svindlerne sender dig en falsk e-mail, sms eller besked, og forsøger at narre dine personfølsomme oplysninger fra dig. E-mailen ser måske ud til at komme fra Skat, Nets, din bank eller lignende og indeholder et link, som du skal trykke på. Men hvis du trykker, giver du hackerne adgang til din computer
   
   Derfor er det vigtigt, at du har et godt sikkerheds- og antivirusprogram, der passer på din computer. Vi anbefaler, at du bruger et sikkerhedsprogram med både antivirus, browserbeskyttelse, firewall og phishingbeskyttelse, så du er beskyttet mod de største trusler. Og husk at opdatere det – et forældet antivirusprogram beskytter dig ikke
   
   Læs også: Computervirus, phishing mails eller identitetstyveri – ved du, hvad der truer dig?
    
3. Husk at opdatere dine programmer. Du kan have verdens bedste antivirusprogram, men hvis du ikke opdaterer det, så virker det bare ikke. Langt de fleste opdateringer er nemlig sikkerhedsopdateringer, og hvis du ikke får dem installeret løbende, er der pludselig huller i dit digitale forsvar. Og det er altså super nemt – bare aktivér automatisk opdatering, så sørger din computer selv for det hele
    
4. Tænk dig om, før du klikker på noget. Du må aldrig sende dine personfølsomme oplysninger som fx adgangskoder, NemID, CPR-nummer, bankoplysninger eller lignende afsted på mail, sms eller via sociale medier til nogen – heller ikke selvom det ser ud til, at mailen kommer fra din bank eller fra Skat. Offentlige myndigheder beder dig nemlig aldrig om at sende dine oplysninger til dem på den måde. Og husk også den sunde fornuft, inden du klikker på links eller downloader noget – hvis det virker mistænkeligt eller for godt til at være sandt, så er det næsten altid svindel
    
5. Lav en stærk adgangskode – og lad være med at genbruge eller dele den. Din adgangskode er dit første forsvar imod hackere; og så duer det bare ikke, at den er ”1234”, ”admin” eller ”Passw0rd”. For i dag har digitale svindlere programmer, der kan regne din kode ud, hvis den er for åbenlys. 
   
   Få 5 gode tips til en stærk adgangskode , og husk så den vigtigste regel: Du må ikke hverken genbruge eller dele din adgangskode. Hvis du bruger den samme adgangskode overalt, kan hackerne få adgang til hele dit online liv, hvis de bare knækker koden ét sted
    
6. Pas på din pinkode, kort og kortoplysninger. Opbevar aldrig dit kreditkort eller dankort sammen med din pinkode – for hvis din pung bliver stjålet, så giver du tyven direkte adgang til din konto. Husk også at holde øje med dine kontobevægelser og -udtog, så du opdager mistænkelige overførelser med det samme. Nogle svindlere hæver kun små beløb ad gangen, så du skal holde godt øje for at opdage dem
    
7. Vær forsigtig på offentligt wifi og wifi hotspot. Gratis wifi er lækkert, når du lige svinger ind forbi cafeen, storcenteret eller biblioteket. Men pas på – offentligt wifi er åbne netværk, og det betyder, at alle andre på netværket nemt kan hacke sig adgang til din computer, kigge med og fx aflure dine adgangskoder – se her, hvordan du beskytter dig bedst, når du bruger offentligt wifi.
    

Identitetstyveri på de sociale medier

Facebook, Instagram og LinkedIn. Vi danskere er glade for de sociale medier, og vi fylder dem med oplysninger om os selv, vores liv og familie og masser af billeder.

Men det er desværre et slaraffenland for svindlere, der skal bruge billeder og oplysninger, som de kan stjæle og oprette falske profiler med. Falske profiler, som så kan bruges til at svindle andre mennesker og franarre dem penge, oplysninger, intime billeder, afpresning og alt muligt andet – i dit navn. 

Læs også: Har du styr på din sikkerhed på nettet?

Hvis du følger vores råd overfor, er du godt beskyttet. Men det er næsten umuligt helt at undgå, at andre bare downloader dine billeder og laver en kopi af din profil, som de bruger til svindel. Så her er det bedste råd faktisk, at du deler så lidt som muligt om dig selv, hvis du vil undgå identitetstyveri på de sociale medier. Og sørg altid for, at dine privatlivsindstillinger er så begrænset som muligt, så hele verden ikke har adgang til dit digitale liv. Find derfor sikkerhedsindstillingerne på din profil, gå ind i indstillinger og aktivér fx totrins-godkendelse og indstil, hvem der må se din oplysninger.

Læs også: 7 tips til at undgå svindel på nettet

Hvad er forskellen på identitetstyveri og misbrug af identitet?

Identitetstyveri og misbrug af identitet er ikke det samme. For du kan godt få stjålet dine personfølsomme oplysninger, uden at de bliver misbrugt. 

Når en udefrakommende stjæler dine oplysninger, så er det identitetstyveri. Og det kan både ske ved ”traditionelle” tyverier som fx indbrud i dit hjem, hvor dine papirer bliver stjålet, hvis nogen roder i dit affald, eller hvis din pung og dit sygesikringskort bliver stjålet. Men det sker også online ved phishing og hacker-angreb, hvor dine oplysninger bliver stjålet i den digitale verden.

Det er først, hvis en hacker begynder at bruge dine personlige oplysninger til fx online svindel, chikane eller at oprette lån og abonnementer, at der er tale om misbrug af dine personfølsomme oplysninger og din identitet. Men det er altså identitetstyveri, uanset om hackeren misbruger dine personfølsomme oplysninger eller ej. For identitetstyveri er både, hvis nogen stjæler dine oplysninger uden at bruge dem til noget; men det er også identitetstyveri, hvis nogen misbruger dine oplysninger til fx at tage et lån, handle online, chikanere andre eller bruger dine billeder til at lave en falsk profil.