Gå til hovedindhold

5 film og serier du skal se, hvis du elsker sport

Er du vild med sport? Eller måske bare vild med at se andre dyrke det? Vi har lavet en liste over fem stærke film og serier, som giver dig forrygende sportsunderholdning for alle pengene.

Lige meget om man elsker sport eller ej, så kan man ikke løbe fra at sportsgenren konsekvent har givet os film og serier som fanger essentielle menneskelige temaer. Om det er usikkerheden ved at være nybegynderen, veteranen der skal bevise de stadig kan, eller magien der opstår når vi endelig løfter i flok - så forstår sportsgenren at fange livets store følelser.

Vi hos Vi Elsker Serier og Vi Elsker Streaming har sammensat en guide til Stofa-kunden som søger en sportsberetning der virkelig batter. På listen er fem film og serier der kan få os til at både grine, græde, og heppe. De kan endda få os til at overveje at forny det gamle medlemskab til det lokale fitnesscenter. Så tag plads i sofaen, find fjernsynet frem og lad dig inspirere. 

Du kan læse mere om Stofas udvalg af streamingtjenester her.

 

All American – HBO Nordic

Serien følger den lovende amerikansk fodboldspiller, Spencer James (Daniel Ezra, A Discovery of Witches), som bliver rekrutteret af fodboldtræneren Billy Baker (Taye Diggs, Chicago) fra den prestigefyldt Beverly high school. Spencer flytter ind med Baker og hans familie, og forsøger at navigere omvæltningen fra rå Compton til velhavende Beverly Hills - to verdener som for alvor begynder at kollidere. 
All American er en underholdende ungdoms-dramaserie, inspireret af NFL-stjernen Spencer Paysingers liv. Serien byder på amerikansk fodbold, fængslende drama, og substantielle temaer.  
Du kan finde alle tilgængelige sæsoner af All American på HBO Nordic. Lige nu udgives et nyt afsnit af sæson 3 hver uge. 

All american

© 2021 Home Box Office, Inc. All rights reserved. HBO® and related channels and service marks are the property of Home Box Office, Inc. © Warner Bros. Entertainment Inc.

Le Mans 66 – Viaplay 

I forsøget på at bevise sit værd, hyrer Ford bilbyggeren, Carroll Shelby (Matt Damon, Jason Bourne) til at bygge bilen, der skal slå vanevinderen Ferrari til Le Mans i 1966. Shelby overbeviser den berygtede sportsvogns-ingeniør Ken Miles (Christian Bale, The Dark Knight) til at tage førersædet. Sammen har de kun 90 dage til at bygge en revolutionerende bil, og snart begynder forhindringerne at hobe sig op.
Dette biografiske action-drama byder på den utrolige historie om rivaliseringen mellem Ford og Ferrari i 1966. Le Mans 66 er en fascinerende og oscarvindende filmatisering, som kan få enhver til at dirre af ren spænding. En oplagt film for både bilentusiaster, og de som intet ved om hverken biler eller ræs.
Du kan finde denne topunderholdende prisvinder på Viaplay.

Le Mans 66

© 2019 Twentieth Century Fox Film Corporation. All rights reserved.

Ballers – HBO Nordic

Ballers er en komedie/drama-serie fra HBO Nordic med Dwayne “The Rock” Johnson i hovedrollen. Serien følger tidligere amerikansk fodbold-superstjerne Spencer Strasmore i forsøget på at få sit liv på rette spor i en ny hektiske tilværelse som mentor og manager for andre store spillere. 
Er du vild med højt tempo, kæk dialog, og den prangende livsstil, vil du elske Ballers. Med fem Emmy-nomineringer, skarp dialog, og en solid rollebesætning, giver komedieserien underholdning, der er helt fremme i skoene. 
Du kan finde serien på HBO Nordic, hvor alle fem sæsoner ligger klar til at blive binget. 
 

Ballers

© 2019 Home Box Office, Inc. All rights reserved. HBO® and related channels and service marks are the property of Home Box Office, Inc.

Flesh and Bone – C More 

Denne miniserie følger Clair (Sarah Hay, Black Swan), en ung danser med dystre hemmeligheder som får arbejde hos et prestigefyldt balletselskab i New York. Det benhårde balletmiljø begynder at opsluge Clair, og vi ser hende i kampen mod sine indre dæmoner, og en fortid som begynder at indhente hende.
Flesh and Bone er skabt af den talentfulde producer og manuskriptforfatter bag den ikoniske serie Breaking Bad, Moira Walley-Beckett. Denne Golden Globe-nominerede miniserie byder på smuk koreografi, medrivende intriger, og iskold sabotage.
Alle 8 episoder af Flesh and Bone kan findes på C More.

Flesh and bones

Foto: C More

Moneyball – Viaplay 

Dette biografiske sportsdrama følger baseballholdet Oakland Atletics´s manager, Billy Beane (Brad Pitt, Fight Club), hvis store drøm er at vinde the World Series. Med et beskedent budget begynder Beane at rekruttere et hold af nye spillere, ved hjælpe af en computergenereret analyse af spillerdata. Snart vender Beane baseball-verdenen på hovedet med sin nye kontroversielle metode. 
Moneyball er en film med hele seks oscar-nomineringer i tasken, og et stjernespækket cast der alle giver den hele armen. Manuskriptet er skrevet af selveste Aaron Sorkin (A Few Good Men) og den dygtige instruktør Bennett Miller (Foxcatcher). Moneyball er et alletiders eksempel på en sportsfilm som alle kan sætte pris på.
Du kan finde denne fascinerende film på Viaplay.

Money ball

© 2011 Columbia Pictures Industries, Inc. All Rights Reserved.