Verden over er jakkesættet forbinder med autoritet, kompetence og at være velhavende. Det giver positive associationer, og mange forbinder jakkesættet med noget rart, positivt og succesfuldt. Og så udstråler det seriøsitet – derfor ser vi mange ofte forretningsfolk, politikere, advokater og bankrådgivere i jakkesæt. Det er en enkel måde at forstærke en dominerende udstråling.
Interessante jobs og stærke kvinder
Men hvorfor er det fascinerende at følge denne type mand, som vi blandt andet ser i Billions og White Collar?
For det første har han ofte et interessant job. Det kan være som advokat med dramatiske sager og velhavende klienter eller forretningsmand, hvor der gemmer sig meget under overfladen. For eksempel Bobby Axelrod fra Billions, der bestyrer en hedgefond – men ikke altid holder sig inden for lovens grænser, når det kommer til at sikre de store investeringer.
For det andet er han tit flankeret af en eller flere stærke kvinder. Disse kvinder bliver ofte forbilleder for især de kvindelige seere, fordi de har power og ben i næsen. For eksempel Joan Holloway fra Mad Men, der opnåede både succes og magt uden at have de samme muligheder som mændene i serien.
5 serier og film med mænd i jakkesæt
Hvis du har lyst til at dykke ned i verden af magtfulde mænd og stærke kvinder, har vi samlet 5 bud på serier og film, du kan gå i gang med. Men pas på, der er fare for binge watching, for de er rimelig spændende.
Rigdom og drama i Billions
I Billions følger vi hedgefondkongen Bobby ”Axe” Axelrod og den magtfulde statsadvokat Chuck Rhoades, der i gennem serien har en risikabel katten-efter-musen-leg. For Chuck har sat sig for at fælde Bobby, men det er ikke så nemt.
Serien foregår i New York Citys politiske og finansielle verden, og der er højt tempo i serien, som skildrer rigdommen og farerne ved at jage den amerikanske drøm i det 21. århundrede.
De tunge temaer i serien er ultrarigdom, magt og korruption, og omdrejningspunktet er den spændende kamp mellem den dynamiske, adelige og politisk magtfulde statsadvokat Chuck Rhoades og den kloge, beregnende arbejdermilliardær, hedgefondkongen Bobby "Axe" Axelrod.
Der er 5 sæsoner af Billions, og du kan se dem alle på HBO Nordic.