Gå til hovedindhold

Derfor er godt internet afgørende, når dit hus skal sælges

For 3 ud af 4 boligsøgende er godt internet enten ’meget vigtigt’ eller direkte ’afgørende’, når de vælger ny bolig. Det viser en undersøgelse blandt 1.383 brugere på Boligsiden. Heldigvis er der rigtig meget, du selv kan gøre for at få bedre internet.

I dag bruger vi internettet til alt fra at snakke med familie og venner, gå i banken, bestille tid ved lægen, læse nyheder og e-mails, arbejde hjemmefra, streame film og tv, surfe, game og slappe af.

Oveni det findes der efterhånden også apps og wifi-gadgets til næsten alt mellem himmel og jord – lige fra online kaffemaskiner og ovne til rengøringsrobotter og smart homes, der passer på din familie. Og det hele skal bruge internet eller wifi.

Læs: 5 tips til en nemmere (og sjovere) hverdag med wifi-gadgets

Det betyder, at dårligt eller ustabilt internet lynhurtigt bliver et problem og en kæmpe irritation i hverdagen – og det ved de boligsøgende godt. Undersøgelser viser, at hver anden tjekker internetforbindelsen i boligen, inden de køber. Derfor risikerer du at blive valgt fra, hvis der er for dårligt internet i dit hus.

 

Områder og byer med dårligt internet er et problem

Ustabilt internet kan måske føles som et problem, der rammer den enkelte. Men faktisk kan det blive et problem for hele byen eller området, hvis internettet er utidssvarende og ikke kan følge med de stigende krav. Det kan nemlig betyde, at husene bliver sværere at sælge, liggetiderne stiger, og at virksomhederne finder andre steder til deres kontorer og arbejdspladser – og det er en negativ spiral, som ingen boligsælger ønsker at ende i.

Men hvad skal du gøre? Det kan virke helt uoverskueligt som enkeltperson at skulle ændre på internetforbindelsen i huset og fx betale for, at der bliver lagt fibernet ned i jorden, eller et kabel-nettet bliver opdateret. Men der er heldigvis rigtig god hjælp at hente i de mange projekter og puljer, der kæmper for at sikre godt internet i hele Danmark.

Sådan kan du selv forbedre internettet i dit hjem

Bedre internet til alle – også dem i vadehavet

Måske har du allerede hørt om Mandø? For den lille vadehavsø med kun 28 indbyggere har i dag fået adgang til noget af verdens bedste internet – de kan faktisk få svimlende 1000 Mbit fra Stofa.

Dét er en digital succeshistorie, for den viser, at selvom du bor i yderste klitrække eller på den sidste markvej i en lille by, så er hurtigt og fremtidssikret internet for alle. Men hvordan kan det lade sig gøre? Mandø har fået hjælp til at opgradere øens internet af en bredbåndspulje, der fokuserer på at fremtidssikre internettet i hele Danmark – nemlig SE’s Bredbåndspulje der er på i alt 300 millioner kroner.

Herfra fik Mandø halvdelen af de 11 millioner kroner, som de havde brug for, og det betyder, at øen i dag har internet i verdensklasse, modsat tidligere hvor internettet var ustabilt, utidssvarende og ofte kunne gå ned flere dage i træk.

Læs: Hvad betyder internet for det digitale (ø)liv?

Og den gode nyhed er, at alle kan ansøge SE’s Bredbåndspulje om støtte til bedre og mere stabilt internet, hvis deres område er dårligt forsynet – men det kræver opbakning og lokale ildsjæle.

Mandø har fået en nemmere digital hverdag med stabilt internet

Ansøgningskriterier til SE’s Bredbåndspulje

  • Tilslutningen i dit område skal være mindst 60 % - altså lidt over halvdelen af husstandene - før et projekt kan blive godkendt
  • Det skal være et område, hvor der ikke er mulighed for at få internet fra Stofa i forvejen
  • Området skal ligge i SE's forsyningsområde eller på Ærø
  • Der skal betales en egenbetaling på 2.000 kroner (som er fradragsberettiget via BoligJobordningen), og der skal laves en aftale med Stofa om et internetprodukt for minimum 6 måneder

Hvis dit område opfylder kriterierne, så kan du ansøge her. Du kan også ansøge Energistyrelsens offentlige bredbåndspulje, der også er målrettet de adresser i Danmark, hvor dækningen er dårlig.

På Boligsiden kan du se, hvilket internet du kan få på din adresse

Få hurtigt overblik over internettet i dit område

Boligsiden har lavet et værktøj, så du nemt kan se, hvilke internetforbindelser der er på forskellige adresser i Danmark.

Værktøjet bruger data fra Energistyrelsens tjekditnet.dk, som en oversigt over alle de forskellige internetleverandører og -muligheder i Danmark. Værktøjet skal gøre det nemt at se det internet, der er på en specifik adresse og give bedre overblik for dem, der er på boligjagt og ikke vil gå på kompromis med internetforbindelsen. I øjeblikket kan værktøjet bruges på 90 % af de boliger, du finder på Boligsiden.

Sådan gør du:

  1. Gå ind på boligsiden.dk og søg efter en bolig
  2. Klik på den bolig, du vil vide mere om
  3. Scrol ned til det grønne internetikon – her kan du se den hurtigste internethastighed, der kan leveres på adressen

 

Gode råd til bedre internet

Gode råd til bedre internet

Lyder det lidt for voldsomt med bredbåndspuljer og de helt store opgraderinger? Mange steder i Danmark er internettet faktisk super godt – men det skal måske have lidt hjælp, fordi der kan være flere ting, som forstyrrer signalet på den ene eller anden måde.

Derfor kan det være en god ide at starte med at prøve de nemme ’her og nu’ tips til bedre internet:

  1. Tjek om din hastighed (stadig) er hurtig nok til dit behov med bredbåndsguiden
  2. Styrk dit wifi i 3 trin
  3. Test din hastighed – men undgå de 3 klassiske fejl

Relaterede artikler

  • Forestil dig en dag uden internet Din digitale hverdag
    Forestil dig en dag uden internet
    Har du nogensinde tænkt over, hvor meget du faktisk er online i løbet af en dag? Vi har…
  • Internettets historie Din digitale hverdag
    Den fascinerende historie om internettet
    USA 1969. Charlie Klein, en studerende ved University of California, trykker på en knap,…
  • Få hjælp til at vælge internethastighed Din digitale hverdag
    Guide: Sådan vælger du den perfekte internethastighed
    I 1998 ramte det svimlende hurtige 56K modem de danske hjem og gav os et internet, der…