Top 3 guilty pleasures

Af Kim Sørensen fra Vi Elsker Serier

Begrebet guilty pleasure er en lidt fluffy størrelse, når vi taler om serier. Der kan for så vidt være mange definitioner af hvad der kendetegner en rigtig guilty pleasure. 

Om man er rockmusiker, højpandet akademiker, motorcykel-entusiast eller arbejder på et højt profileret reklamebureau, så er der uskrevne regler for hvilke serier, der er god kosher at se og tale med andre om i det enkelte miljø. Det definerer i større eller mindre omfang din identitet og dermed også den opfattelse andre har af dig.

Jeg prøver nok bare at sige at guilty pleasures er et skørt begreb. Det handler om hvad du i virkeligheden godt kan lide af kunst, musik, film og serier, selvom det miljø, du nu engang færdes i, har vedtaget at det burde du ikke kunne. 

Du kan læse mere om Stofas udvalg af streamingtjenester her.

Det er på tide at stå ved vores guilty pleasures og jeg starter med mine! 

The Office (US): Viaplay

Min første guilty pleasure på listen er forholdsvis ukontroversiel. The Office er rimelig bredt anerkendt, men når den alligevel hører i kategorien, så er det fordi jeg ser det alt, alt for meget. Og så fordi man helst skal synes at det britiske er meeeget bedre end det amerikanske. Men det synes jeg ikke. Begge dele er virkelig, virkelig godt. 

Men når The Office virkelig er en guilty pleasure for mig, så er det nok mest fordi at jeg, hver gang jeg sætter et afsnit på, tænker for mig selv at jeg burde lave noget andet eller i det mindste se noget jeg bliver klogere af. 

Så da dronningen i sidste års nytårstale plæderede for, at vi i højere grad gør unyttige ting, ja, så tog jeg hende på ordet, smækkede benene op og startede forfra med Michael Scotts ekstremt ubrugelige ledelsesfilosofier, Dwights overdrevne arrogance og Jim og Pams langstrakte dansen om den varme grød. Nok engang. 
 

Britannia: HBO Max 

Okay, denne her guilty pleasure hænger nok mest sammen med min uddannelse i historiefaget. 
For mange historikere kan slet ikke holde ud af se historiske serier. De er ofte fyldt med faktuelle fejl, misrepræsentationer og siger generelt langt mere om samtiden end om den historiske periode de skal portrættere. 

Sådan er Britannia også. Men jeg er ligeglad. For det er (heldigvis) mere fantasy end dokumentar. 

Britannia foregår i 43. evt., da Romerrigets legioner skyller ind over de britiske øer, der på daværende tidspunkt var befolket af keltiske stammer. Romerne fremstår som en flok stramt organiserede, iskolde, onde og semifascistiske militarister, der bare kommer for at undertvinge et samfund, der nok minder mere om et hippiekollektiv i Thy end et keltisk stammesamfund.
Med man bun og hele molevitten. 

Der er sex, magi, sværd, blod og ild udover det hele, og det er for fedt. Serien er humoristisk og har hele tiden et befriende glimt i øjet, og ender som et mix mellem Game of Thrones og Life of Brian. Den danske superstjerne Nikolaj Lie Kaas bidrager især til det sidste med sin stærkt upædagogiske karater, Divis. 

Rule Britannia! 

Landmand søger kærlighed: TV 2 PLAY 

Denne her er min yndlings-guilty pleasure of all time. Så meget at jeg normalt ikke engang bruger krudt på at fornægte den. Det er simpelthen reality-tv når det er bedst, for intentionerne bag er gode. 

Jeg er vokset op på landet i Østjylland. Det er et hårdt arbejde at være landmand. Der er ikke tid til meget ved siden af pløjning, såning og høst, og mange unge flytter fra landsbyerne når de bliver myndige. Der er bare ikke så mange potentielle partnere. 

Men dating-programmets evigt sympatiske, empatiske, dygtige og hjertevarme vært Lene Beier vil det gudskelov anderledes. Igennem syv regulære sæsoner, og én enkelt i udlandet, har Beier forsøgt at redde de kommende landmandsgenerationer, når hun trækker hesten til truget og forsøger at udglatte akavede stemninger eller puste noget selvtillid ind i introverte landmænd. 

Landmand søger kærlighed er et hjertevarmt og rørende program, der har alt hvad reality-tv skal have. Det kan være ligeså tåkrummende og akavet, som det kan være forløsende og bevægende at følge med i landmændenes personlige udvikling og kærlighedsliv. 

Beier, bliv bare ved!