Gå til hovedindhold
06/11-2019 Gaming

Derfor virker dine skærmtids-regler ikke – og sådan skal du gøre

Kender du det: Din teenager har gamet i tre timer og brugt sin skærmtid. Og nu starter den evige diskussion om mere skærmtid? Eller hvad med en træt tirsdag, hvor din yngste ser ”Gurli Gris” to timer i træk, imens du har dårlig samvittighed, for det er jo bare alt for længe med en skærm i hånden? Hvis du nikker, så har vi rigtig godt nyt til dig. For skærmtid behøver ikke være så firkantet og stopurs-agtig.

Rigtig mange danske familier har regler for skærme og skærmtid. Ofte er det noget med, at familiens børn og unge må være online i x antal timer eller minutter om dagen. Når tiden er gået, skal skærmen slukkes. Jo ældre barnet er, jo længere tid må det bruge skærmen. Og det lyder jo både nemt og enkelt for alle.

Men for rigtig mange resulterer det i diskussioner og dårlig stemning. For hvad gør du, hvis dit barn ikke er færdig med sit spil, når tiden er gået? Eller hvis din datters veninder skriver til hende med noget, som hun bare er NØDT til at svare på, men skærmen skal være slukket? Eller hvis du bare er helt almindelig forældre-træt og drømmer om at slappe lidt af, imens børnene er underholdt af en god film – men skærmtiden er brugt?

Regler for skærmtid

Der findes en bedre måde 

Heldigvis behøver det ikke være så firkantet, for tidsforbrug regnet i timer og minutter er ikke nødvendigvis hverken den eneste eller den bedste måde at bestemme skærmtid ud fra. Det forklarer Stine Liv Johansen, der er lektor og ph.d. ved Center for Børnelitteratur og Medier på Aarhus Universitet til TV2 . Hun anbefaler, at i stedet for at fokuserer udelukkende på tid, så kan du med fordel overveje de tre C’er: Content, Context og Connections.

 

De tre c’er – og hvordan de kan gøre dit liv nemmere

Allerførst tager vi lige de tre C’er og forklarer, hvad de betyder:

  • Content. På dansk ”Indhold”. Her skal du forholde dig til, hvad det er for noget indhold, dine børn ser – altså hvilke film, serier eller spil bruger de; hvem følger de på YouTube og hvad læser de på Facebook
     
  • Context. På dansk ”Kontekst”. Her handler det om, i hvilke sammenhænge dine børn bruger skærmen, og hvem de er online sammen med
     
  • Connections. På dansk ”Forbindelser”. Her er fokus de sociale forbindelser – fx om børnene spiller sammen med nogen, om de spiller alene, hvem de snakker med om det, de oplever etc. 

De tre c'er

Og ifølge Stine Liv Johansen, så er de tre C’er meget vigtigere at forholde sig til end timer og minutter, når det handler om børn, unge og skærmtid:

De tre målpunkter er langt vigtigere at kigge på, end om det lige præcis er et X-antal minutter, børn må bruge på en skærm. Vi skal være varsomme med at fokusere meget på de skærme og så i stedet kigge på det mere holistisk. Når børnene så bruger skærmene, er det vigtigere, at vi ser det sammen med dem og snakker med dem om, hvad de ser. Det er vigtigere, end at vi står med æggeuret.
Stine Liv Johansen til TV2 

Det betyder, at i stedet for at hive uret op af lommen og finde tidsskemaet frem, så kan du med god samvittighed kigge mere på indholdet og kvaliteten i det, dine børn laver online, end deres tidsforbrug.

 

5 gode råd, når du skal lave skærmtidsregler

Nu kender du de tre C’er. Men hvordan skal du bruge dem? Det findes der ikke et entydigt svar på, fordi det afhænger af dit barn, jeres hverdag og prioriteter. Men herunder finder du 7 gode råd, som du kan bruge til inspiration, når du kigger på familiens skærmtid og skærm forbrug: 

  1. Vis interesse. Følg med, vær nysgerrig og stil endelig spørgsmål til dit barn om de ting, der sker online
  2. Hold dig opdateret. Følg med i hvilke apps, spil og sociale medier, der hitter hos dit barn lige nu – og undersøg dem. Så ved du, hvad indhold dine børn møder, hvordan de bruger det, og hvorfor det er så interessant for dem
  3. Anerkend vigtigheden af det online. En stor del af børn og unges sociale liv er i dag rykket online i både spil, messenger-tråde, snapchat og apps. Derfor er det for børn ikke ”bare” et spil, men måske er det en stor del af kontakten til deres venner, når de fx gamer Fortnite eller bruger snapchat
  4. Kig på dig selv. Gør du, hvad du siger? Eller har du indført mobil-fri-tid efter aftensmaden, imens du selv scroller løs på Facebook og Instagram? Husk at børn (desværre) ikke gør det, du siger, men kopierer det, du gør
  5. Husk digital dannelse. Lær dit børn at opføre sig pænt og passe på, når det er online. Snak fx om hvordan man passer bedst på sit CPR-nummer, kodeord og andre personlige oplysninger, hvordan man skal reagere, hvis fremmede pludselig skriver til en, eller hvordan man skal tale til folk, når man er online

Digital dannelse er vigtig

Vil du vide mere? 

Få viden, gode råd og vejledning om, hvad du skal være opmærksom på, når dine børn er online i guiden ”Der er så meget forældre ikke forstår”  udgivet af Medierådet for Børn og Unge, Center for Digital Pædagogik og Red Barnet.

Relaterede artikler

  • Børn der gamer Gaming
    Gamer ordbogen: Få styr på udtryk som n00b, AFK og lag
    Har du heller ikke helt styr på, hvad det betyder, når din teenager råber n00b og AFK? Og…
  • Gaming Gaming
    Børn og gaming: Det skal du være opmærksom på
    Du kender det sikkert. Dit teenagebarn bruger mange timer foran computerskærmen. Dybt…