E-sport – spiller de så bare computerspil?
Det korte svar er nej. E-sport er nemlig meget mere end det. Ført og fremmest står e-sport for elektronisk sport, og ligesom du kan gå til gymnastik og håndbold, kan du gå til e-sport og konkurrere i turneringer. Der er mange muligheder for at dyrke e-sport i dag, og der er endda mange folke- og efterskole, som tilbyder valgfag i e-sport.
Til e-sport spilles der selvfølgelig computerspil, men der bliver også undervist i taktik og baner, lavet forskellige holdøvelser og gamerne forbedrer deres kondition. For at blive vildt dygtig til e-sport skal du nemlig kunne holde dig fokuseret i lang tid, og derfor er det vigtigt, at du passer på dig selv og din krop.