Gå til hovedindhold
Smarthome

Kan dit internet klare den digitale fremtid?

Forestil dig det her: Vækkeuret ringer. Det er tidlig morgen. Inden fødderne rammer gulvet, tjekker du lige nyheder, Facebook og mails. Temperaturen i huset er perfekt, fordi smart termostaterne automatisk har hævet temperaturen fra nat- til dagstilstand, inden du stod op.

På badeværelset forbindes din smartphone og bluetooth-højtaler automatisk, så du kan vågne til Spotify. I køkkenet viser tablettens familiekalender, at du skal huske at montere de trådløse røgalarmer i eftermiddag, og Siri fortæller, at morgentrafikken kører uden forsinkelser.

Læs også: 5 tips til en nemmere (og sjovere) hverdag med wifi-gadgets

Idet du går ud ad døren, slår det trådløse alarmsystem til, wifi overvågningskameraerne tænder, dine smart termostater sænker temperaturen (og skruer naturligvis op igen, inden du kommer hjem), og den intelligente dørlås låser døren med et tryk på din smartphone. Og som prikken over i’et slukker dine Phillips Hue pærer lyset i hele huset.

 

En dag i det digitale liv – kan dit internet følge med?

Hånden på hjertet: Vi ved godt, at din hverdag næppe er ligeså digitalt og trådløst som i eksemplet – endnu. For tæl lige, hvor mange dimser du allerede nu har derhjemme, der bruger internet – altså både det trådløse wifi-signal og traditionelt kablet internet.

I en standard husstand er der et par bærbare computer, to til tre tablets, en smartphone for hvert familiemedlem, en tv-boks for eksempel Apple TV 4K, måske en spilkonsoller (Nintendo, Xbox, PlayStation) – og så kommer alt ekstra udstyret: trådløse alarmsystemer, wifi overvågningskameraer, trådløse røgalarmer, Phillips Hue lyspærer, babyalarmer, smart termostater og IP-udstyr.

Det løber hurtigt op. Hvor mange online-enheder kunne du tælle? Mere end seks? Så skal du måske overveje, om du har den internethastighed og den kapacitet, du har brug for, så du er sikker på, at der er internet nok i kablerne. For én ting er sikker: I dag er vi alle storforbrugere af det digitale – og du får brug for endnu mere internet i fremtiden.

Digitale devices

Vi står midt i den digitale revolution

Wifi og internet er blevet et livsnødvendigt råstof på niveau med ilt og vand. Der er nemlig flere og flere af vores daglige gøremål, fritidsfornøjelser, sociale aktiviteter og praktiske ting, som er dybt afhængig af et godt og stabilt internet i hele hjemmet. Det betyder, at internetforbruget er eksploderet de sidste år:

Andelen af digitale borgere nærmer sig 100 pct. Kun to pct. af danskerne angiver, at de aldrig er på nettet i 2018. Til sammenligning var andelen 12 pct. for ti år siden. Otte ud at ti danskere er på nettet flere gange dagligt og yderligere 12 pct. anvender internet dagligt eller næsten dagligt. Internetbrug er blevet en del af hverdagen selv i den øverste aldersgruppe mellem 65-74 år, hvor tre ud af fire er på nettet mindst dagligt eller næsten dagligt.

Kilde: Danmarks Statistiks udgivelse 'IT-anvendelse i befolkningen 2018'

Tallene fra Danmarks Statistik viser desuden, at 94 procent af danskerne er online hver eneste dag – og at tre ud af fire bruger internettet flere gange dagligt. Forbruget af wifi er også steget voldsomt: Ni ud af ti bruger mobilen til at surfe online, og der er i dag flere, der bruger tablets end stationære computere. Alle tendenser peger altså på, at vores internetforbrug allerede er steget eksponentielt, og at den udvikling vil fortsætte uændret de næste mange år.

94 pct er online hver dag

Sådan fremtidssikrer du dit internet (allerede i dag)

Og hvad skal du så gøre? Hvis dit internet og wifi fint kan følge med, behøver du ikke at gøre noget.

Men hvis dit internet nogle gange falder ud, hakker eller loading-ikonet snurrer i en evighed, når du skal streame eller dele billeder, så er det en god ide at overveje, om din forbindelse er stor nok til at trække alle dine online enheder – både dem, der bruger wifi og dem, der bruger en kablet internetforbindelse.

En anden god idé er at tage hastighedstesten, hvor du kan tjekke, hvor godt din internetforbindelse kører, og om du egentlig har den hastighed, du har købt.

Prøv Bredbåndsguiden

Livet leves online

Når vi kigger på danskernes internetvaner, kan vi se, at den digitale adfærd har bredt sig, så vi i dag bruger internet til næsten alt, hvad vi laver. Tidligere blev nettet primært brugt til at søge informationer, sende e-mails og downloade/uploade filer. Men i dag handler vi på nettet, vi går i banken online, får prøvesvar fra lægen, snakker med vennerne, streamer tv og film, ringer til den anden ende af verden, har trådløse alarmsystemer, wifi kameraer, delte familiekalendere, todo-lister og alt muligt andet.

Læs også: Forestil dig en dag uden internet

Kort sagt er hele vores liv i dag online:

  • 70 pct. af befolkningen mellem 16-89 år er på Facebook, og 35 pct. har Snapchat.
  • I 2018 har 80 pct. af danskerne handlet online, hvilket er en stigning på 17 procentpoint sammenlignet med 2011.
  • De tre mest udbredte aktiviteter på internettet er at sende og modtage e-mails (91 pct.), at bruge netbank (87 pct.) og at søge information om varer eller tjenester (84 pct.)
  • I 2018 streamede 52 procent film og serier fra fx Netflix og HBO, 56 procent streamede tv fra for eksempel DR eller TV 2, imens 66 procent brugte Spotify

Kilde: Danmarks Statistiks udgivelse 'IT-anvendelse i befolkningen 2018'