5 sitcoms du ikke må snyde dig selv for
Nogle mennesker er kun til krimier, mens andre er mest til dybsindige dokumentarer. Hos Vi Elsker Serier har vi en blandet smag, men hvis der er én genre, som vi alle kan samles om, så er det komedien, og måske i særdeleshed den skarpe sub-genre sitcom’en. I Stofas streamingarkiver finder man originalt indhold fra de amerikanske netværk TNT (Turner Network Television), som er en del af WarnerMedia og fra Paramount Network, en del af Viacom. Og siden USA i mange år har været i førersædet med hensyn til sitcoms, har vi valgt at se nærmere på fem stærke eksempler fra netop ovenstående netværk – serier som du kan streame på Stofa allerede i dag.