Gå til hovedindhold

5 gode grunde til at vi ser serier

Serier: Vi ser dem, vi nyder dem, vi går op i dem – men hvad er grundene til, at vi går op i serier og ser dem? Er det kærlighedshistorien? Dramaet? Dåselatteren? Vi er dykket ned i grundene bag bingewatching og har fundet fem grunde til, hvorfor vi ser serier!

Escape from reality

Jeps, det er én af de store grunde til at se serier: At slippe fra sin egen virkelighed. Hvem orker bleer, madlavning, indkøb og rengøring hele tiden? Man vil jo gerne kunne – bare i et kort øjeblik – leve en andens liv, og det kan man gøre til en vis grad gennem serier. Det er jo ikke ligefrem glamourøst at lægge underbukser sammen, så det er meget rart at leve sig ind i en serie, hvor glamour fylder!
 

OMG, det er ligesom dengang….!

Vi ser også serier for at kunne relatere til det – nogle gange er der scenarier, der minder en om dengang, ens ven eller veninde gjorde noget – og så er man flad af grin. Man kan relatere til karakterer, scenarier, kærligheden… Eller, man kan relatere til følelserne bag det, for det er nu sjældent, at man hopper ind i et kosteskab for at ****** sin chef (host, host, Greys, host, host) eller falder med ansigtet først ned i asfalten – medmindre man har haft en god julefrokost. Under alle omstændigheder så er én af grundene til at se serier, at man kan relatere til dem i en vis grad!

Læs også: Her er de bedste krimier - tør du se med?
 

Se Grey's Anatomy med Viaplay

(Foto: Grey's Anatomy, Viaplay)

Drømmen om fantasien

Vi ved jo godt realistisk set, at det er en kende svært at blive en stor, modig sværdkriger i 1300-tallet, eller at det nok ikke er helt realistisk at rejse gennem tiden og finde en enormt flot, skotsk mand med det samme, men drømmen om det er altså helt okay. Faktisk så okay, at vi ikke helt kan lade være med at sige ”årh, hvis jeg nu var…” og så drømme sig langt væk til en fantasiversion af sig selv – og det er faktisk også helt okay.
 

Fashion, baby!

Hvem kunne ikke godt tænke sig at have en garderobe som Serena og Blair fra Gossip Girl? Eller ligne en, der lige er trådt ud af Peaky Blinders? Det kan godt være, at det bliver en dyr omgang, men serier er altså en god ressource til at opgradere sit tøjvalg – eller i hvert fald at drømme om at skifte tøjet ud med high fashion. Det er ikke glam og lækkert at bruge leggins som bukser, men indtil man vinder Lotto kan man ikke andet end at drømme om den der Vera Wang-kjole eller den der super-dyre vest…

Peaky Blinders på C More

(Foto: Peaky Blinders, C More)

Sjove kostumer

Man skal altså kunne finde det perfekte kostume til Halloween eller fastelavn – eller bare en udklædningsfest – og hvor kan man finde bedre inspiration end i serier? Du kan lave par-kostumer i form af Jon Snow og Ygritte, Jon Snow og Daenerys, Jon Snow og hans kappe… Eller fra noget, der ikke er Game of Thrones. Pointen er, at der er et evighedshorn af inspiration, fede kostumer, sjove idéer og det er altså den bedste grund til at se serier – mindre arbejde, mere sjov! 
 

BONUS: Det er en kur (næsten)

Det er ikke helt forkert – faktisk er der en undersøgelse fra 2016, der viser at kvinder snacker mindre, når de ser en god serie, og mænd gør det samme! Så det er vel egentligt en måde, hvor man kan tabe sig på… Eller, det er i hvert fald det, vi bilder os ind.